Apple Maps husker hvor du parkerede bilen – sådan gør du

TIP: Sådan får du Apple Maps til at huske, hvor du parkerede din bil. Følg guiden her.

Apple Maps parkering

Parkering i Apple Maps (Foto: Apple)

Google Maps har netop udsendt en opdatering, der gør, at du kan finde frem til, hvor du parkerede din bil. Men det kan Apple Maps (Apple Kort) på din iPhone faktisk også.

TIP: Husk hvor du parkerede med Google Maps

Mange kan måske nikke genkendende til, at have stået i en situation, hvor de ikke præcist kunne huske hvor de har parkeret deres bil. Det kan eksempelvis være ved et indkøbscenter, i en fremmed by eller en lufthavn.

Med iOS 10 introducerede Apple en funktion, der gør Apple Maps automatisk husker og markerer hvor du parkerer din bil. Dermed er den altid nem at finde igen. Markeringen sker når din iPhone kobles fra bilens CarPlay eller Bluetooth-forbindelse. Det kræver derfor også – foruden en iPhone 6 eller nyere (med iOS 10 eller nyere installeret), at du har CarPlay eller Bluetooth i bilen og telefonen har været parret med enten CarPlay eller Bluetooth.

Sådan gør du

Gå ind under Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester og sørg for at Lokalitetstjenester er slået til.

Under Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester -> Systemtjenester -> Hyppige lokaliteter skal du sørge for at “Hyppige lokaliteter” er slået til.

Under Indstillinger -> Kort skal du sørge for at “Vis parkeret bil” er slået til.

Installerer du Kortdestinationer, som widget på din iPhones låseskærm, så kan du få endnu hurtigere og nemmere adgang til hvor din bil er parkeret.

Sådan finder du din parkerede bil

Når du går fra din bil og din iPhone har været forbundet med enten CarPlay eller Bluetooth, så vil disse trådløse forbindelser blive afbrudt. Og systemet ved derfor, hvor du har parkeret bilen og sætter en markering på det pågældende sted. Du kan ændre dette manuelt ved at ændre positionen.

Efter du er færdig med dine gøremål og du skal finde bilen igen åbner du Apple Maps og trykker på søgefeltet og vælger ”Parkeret bil” på listen over forslag.

Vil du fjerne markøren for en parkeret bil, skal du trykke på markøren af den parkerede bil på kortet og derefter skubbe op på menukortet og trykke på “Fjern bil”.

Parkerer du ofte samme sted, hvilket man eksempelvis gør hjemme, vil positionen ikke blive markeret på kortet, for at undgå unødig støj. Systemet antager her, at du kan huske stedet.

TIP: Se hvor lange liste af andre tips til din smartphone

Mere til historien

Du kan selvfølgelig også benytte konkurrenten Google Maps på din iPhone. Og denne har som sagt netop fået en lignende funktion i applikationen.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.