Snapdragon 835 testet mod konkurrenterne
Snapdragon 835 er nyeste chipsæt, som Sony Xperia XZ Premium og Samsung Galaxy S8 kommer med. Qualcomms nye processor er her udsat for en omfattende tests.
Der sker hele tiden forandringer og forbedringer i IT verdenen. Processorer og chipsæt er bestemt ingen undtagelse. Og de er utroligt vigtige, da det er her al regnekraften findes. Det kan dog være svært at vurdere reelt, hvor meget bedre en ny processor er. Derfor har man udviklet en række tests med forskellige fokuspunkter. Det kan være spil-test, browser-test, grafiske test og blandede test.
– Qualcomm offentliggør Snapdragon 835; ny vild processor
Det er dog vigtigt at man har for øje, at disse tal skal tages med et gram salt. Dels afspejler de kun visse område og dels er snyderi med disse test, desværre et beskidt trick, som de fleste producenter benytter.
Men lad os dykke ned i det. Qualcomms Snapdragon 835 er godt nok blevet annonceret som system-on-a-chip leverandør til Sonys kommende topmodel, Xperia XZ Premium, og ventes også at komme i Samsung Galaxy S8, men i denne test er det en prototype fra Qualcomm selv. De udvalgte smartphones repræsentere et bredt udvalg af Android modeller. Man kan derfor også se hvilken version af Android der bliver brugt, samt hvilket SoC de benytter.
– Samsung Galaxy S8 – kan måske forudbestilles fra 10. april
- Qualcomm smartphone reference platform running Android 7.1.1 – Snapdragon 835
- Google Pixel XL running Android 7.1.1 (release branch) – Snapdragon 821
- OnePlus 3T running Android 7.0 (release branch) – Snapdragon 821
- Galaxy S7 running Android 6.0.1 – Exynos 8890
- Galaxy S7 Edge running Android 7.0 – Snapdragon 820
- Huawei P10 running Android 7.0 (preproduction) – Kirin 960
Bemærk at Galaxy S7 findes i to varianter, en med den gamle Snapdragon 820, og så deres eget chipsæt. Huawei P10 bruger også en anden SoC. Elefanten i rummet er naturligvis fraværet af Apples iPhone.
– Sony Xperia XZ Premium er først med Snapdragon 835
Geekbench og andre test
En test er designet til at teste processoren’s rå kraft. Her er den store forskel primært i multi core testen. Lidt iøjnefaldende, at OnePlus og Pixel XL har forskellige scores med single-core. Desværre er netop OnePlus blevet taget i at snyde ved nogle test. Det kan være forskellen her.
– OnePlus 3T snyder sig hurtigere i benchmarktest
Denne test giver en meget god forsmag på hvad vi har ci vente. I nogle test klarer Snapdragon 835 sig markant bedre, og i andre test er det kun en lille forbedring. Det vigtigste kommer dog i virkelighedens test. Kan man reelt mærke forskel, eller er det mere for at sikre god spiloplevelse fremover?
Se i galleriet herunder, hvor en række andre tests er blevet lavet. Sunspider er primært for at teste SoC’ens kræfter på hjemmesider og især Java, det samme gælder Google Octane. 3D Mark’s test er primært myntet på grafik og spil.
Antutu er derimod en mere holistisk og omfattende test. Den kigger både på lagerhastighed, RAM, GPU, CPU og lægger det hele sammen til én score. Den sidst beskrevet test er GFX Bench, som er OpelGL grafiktest, og det er nok her vi ser størst forskel på forgængeren 821 og især 820. Forskellen fra Snapdragon 835 og 820 er over en fordobling.
Mere til historien
Udover at iPhone ikke er blevet taget med i testen, kan det også undre, at der ikke er blevet lavet en batteritest. Vi ser flere og flere brugerundersøgelser, der fremhæver, at kunder rigtig gerne vil have længere batteritid på deres smartphone.