Unik kommunal teleaftale fjerner mobilhul i en lille by

En aftale mellem seks vestjyske kommuner og Telenor giver bedre mobildækning i en lille flække.

Vi har på MereMobil.dk tidligere omtalt den store fælles telefoniaftale, som de seks Midt- og Vestjyske kommuner Lemvig, Holstebro, Stuer, Ringkøbing-Skjern, Herning og Skive har lavet med Telenor. En aftale som udover at give markante besparelser for kommunerne, også indeholder specifikke dækningskrav og mulighed for at kræve dækning i specifikke områder. Aftalen var faktisk så god, at selve udbuddet blev kåret til årets mobiludbud i 2015.

Mobilmast i Hogager (Foto: Holstebro kommune)

Mobilmast i Hogager (Foto: Holstebro kommune)

Aftalen betyder, at indbyggerne i kommunerne får 3G og/eller 4G LTE mobildækningen på mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler, og Telenor er desuden forpligtet til at garantere indendørsdækning på cirka 1.000 adresser i de seks kommuner.

Den prisvindende aftale har allerede sikret, at flere mobilhuller er fjernet fra landkortet, og nu er turen kommet til den lille vestjyske flække Hogager, der ligger øst for Holstebro.

– “Før havde de fleste i Hogager kun enkelte steder i vores huse, hvor der var rimeligt signal. En kortere samtale kunne sagtens blive afbrudt flere gange, hvis signalet overhovedet gik igennem. Vi blev hørt, da vi kontaktede kommunen med problemstillingen, og med den nye mast har hele byen mulighed for 4G-dækning og meget større tryghed, hvis vi har behov for fx akut lægehjælp, siger Marie Primdahl Veng, formand i Hogager Borgerforening, i en pressemeddelelse fra Holstebro kommune.

– Telenor: Seks kommuner har fået bedre dækning

Hun peger samtidig på, at de mange tusinder besøgende og handlende, der hvert år tropper op til det traditionsrige Hogager Marked, endelig kan nu kan sende og modtage betaling med MobilePay.

Aftale giver flere mobilmaster

Holstebro kommunens chef for IT og digitalisering, Anders Bjært Sørensen, er også meget begejstret over aftalen, som giver et mindre lokalsamfund markant bedre mobil- og datadækning.

– “Det betyder selvfølgelig utrolig meget for alle borgerne. Det har også stor betydning for bl.a. bosætningen og for muligheden for at drive virksomhed i lokalsamfundet. Desuden er kommunens medarbejdere – fx hjemmeplejerne – meget afhængige af en ordentlig teledækning,” siger Anders Bjært Sørensen i pressemeddelelsen.

– Telenor lukker mobilhuller i Rønbjerg og Staby

Den nye mobilmast i Hogager er 42 meter høj og leverer både 2G, 3G og 4G til de omkring 150 indbyggere i landsbyen.

Mere til historien

Masten er etableret af Holstebro kommune, hvilket har kostet omkring 500.000 kroner. for selve masten, strømtilførsel samt tele- og datasignal. Telenor står for selve udstyret og antennerne på på masten.

Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Telia taber mobilkunder – Telenor køber dem

To af de store teleselskaber i Danmark har fremlagt regnskaber.

(mere…)
Hvornår lukker 2G-mobilnettet?

OVERBLIK: Hvad sker der med 2G? Hvornår lukker teleselskaberne for 2G-mobildækningen?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram