B&O Play klar med Beoplay M5

Danske B&O Play har netop lanceret en ny trådløs højttaler, som leverer 360 graders lyd. Læs mere om Beoplay M5 her.

B&O Play Beopplay M5 (Foto: B&O Play)

B&O Play Beopplay M5 (Foto: B&O Play)

Imens CES 2017 løber af staben har danske B&O Play løftet sløret for deres nye højttaler Beoplay M5. En trådløs højttaler med en højde på kun 18,5 cm og 16,5 cm i bredde og dybde.

Denne mindre sag er et 360 graders lydsystem, dermed spreder lyden sig ensartet uanset om den står i et hjørne eller på en reol midt i rummet. Højttaleren er beklædt med uld i samme kvalitet, som Beoplay A6 og Beoplay A9. Dette ”uldcover” kan udskiftes til andre farver, så det passer ind i dit hjem og din smag.

 – B&O Play offentliggør Beopplay A2 Active

– “Siden musikken blev trådløs, er vi for alvor begyndt at tage større højttalere ind i hjemmet igen. Beoplay M5 er designet til dem, der ønsker, at musikken og højttalerens udseende skal spille en væsentlig rolle i indretningen og ikke bare gemmes væk i et hjørne. Og så kan Beoplay M5 kobles sammen med andre trådløse højttalere, så musikken flyder let gennem alle hjemmets rum,” siger Jens Jermiin, Head of Global Marketing hos B&O PLAY.

Du betjener Beoplay M5 på den berøringsfølsomme aluminiumsskive, der sidder øverst. Her kan du med dine bevægelser og berøringer skifte sang og regulere lydstyrken. Ved eksempelvis at trykke skiven forsigtigt ned starter man afspilningen eller sætter den på pause. På en inaktiv Beoplay M5 aktiverer den samme bevægelse højttalerens “JOIN”-funktion, så den afspiller lyd fra andre aktive streamingkilder i hjemmet.

 – LG & B&O Play sikrer god lyd i V20

Med integreret adgang til musiktjenester som Spotify og Deezer har du mulighed for at koble Beoplay M5 sammen med andre trådløse højttalere for en komplet multiroom-oplevelse.

B&O Play Beopplay M5 (Foto: B&O Play)

B&O Play Beopplay M5 (Foto: B&O Play)

360 graders lyd med fem højttalerenheder

I Beoplay M5 er det væsentligste lyden. Og Beoplay M5 skuffer heller ikke. Den gør brug af True360-lydteknologi. En teknologi der findes i mange af B&O Play’s øvrige højttalere.

Tre diskanter, der er placeret hele vejen rundt om højttaleren, en fuldtone/mellemtoneenhed foran og en kraftfuld bas på 5″ med lang slaglængde, der fyrer al sin energi nedad mod den specialdesignede port i bunden, spreder den velafbalancerede Bang & Olufsen Signature Sound ensartet ud i rummet.

 – BeoMusic App fra B&O klar til Apple Watch

Beoplay M5 leveres med Chromecast built-in, så hele familien kan streame millioner af sange fra flere end 100 musikstreamingtjenester i ukomprimeret kvalitet (op til 96 KHz/24 bit), f.eks. gennem Spotify, Google Play Music og Pandora. Chromecast built-in er musik direkte fra skyen, så du kan tilslutte mere end én enhed til dine højttalere ad gangen og fortsætte med at bruge din telefon, når du caster din musik. Besvar et telefonopkald, spil et spil, eller send en SMS, uden at lyde fra telefonen eller ringetoner afbryder musikken.

Du kan få Beoplay M5 i farverne Natural eller Black til en vejledende udsalgspris på 4.499 kroner.

Beoplay M5 er allerede nu tilgængelig på Bang & Olufsens butikker, på Bepplays hjemmeside og hos udvalgte forhandlere.

Billedegalleri af Beoplay M5

Mere til historien

– “Designet af Beoplay M5 er inspireret af den måde, folk bruger lyd på i hverdagen – som et naturligt samlingspunkt for familien. Formen signalerer, at lyden projiceres fra alle vinkler, og visuelt kan den enten passe ind eller skille sig ud afhængigt af ens personlige præferencer,” sådan fortæller den prisbelønnede danske industrielle designer Cecilie Manz om Beoplay M5.

To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
AirTag 2 måske først klar i 2025

Der har været mange rygter om næste generation af Apples AirTag. Nu forlyder det, at AirTag 2 måske først er klar i 2025.

(mere…)
Apple i modvind med nye iPhone-covers
(mere…)
WOW! Jeg burde have dette headset

Mit favoritheadset Beoplay EX fås nu i en vildt flot Ferrari-udgave.

(mere…)
Beocom Portal test | enestående for den kræsne

TEST: Beocom Portal MS er et headset, der minder dig om, hvad god lyd er. Ved telefonsamtaler og Teams-møder er lyden perfekt.

(mere…)
B&O samler 50 års design og lyd i ét vildt produkt

B&O-aficionados og ditto samlere skal grave dybt i lommerne, hvis de vil have fingre i den Hi-Fi-producentens nye gennemtænkte genbrugsprodukt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram