Lenovo satser på de populære ”Moto”-smartphones
Det er slut med smartphones under Lenovo’s eget brand. I stedet vil de benytte det populære ”Moto”-brand, som Motorola var kendt for.
Lenovo opkøbte tilbage i 2014 Motorola for 17 milliarder kroner. Motorola har tidligere været ramt af en del problemer, dog har de haft succes med deres Moto-telefoner de sidste par år.
– Moto X-serien alligevel ikke fortid
Og Lenovo meldte ellers også ud for et halvt års tid siden, at de ville droppe det populære Moto-brand og i stedet satse på deres eget. De har dog fortsat lanceret modellerne Moto Z, Moto Z Play, Moto Z Force, Moto G4, Moto G4 Play og Moto G4 Plus. Foruden Moto-modellerne har de også lanceret telefoner under ”Lenovo”-brandet. Disse har dog ikke fået ligeså meget opmærksomhed i medierne.
– Lenovo har lanceret Moto Z og Moto Z Force
Det er måske også derfor, at Lenovo ikke har travlt med at udfase Moto-navnet og faktisk nu vil satse på Moto-brandet. Det oplyser Lenovo i hvert fald til magasinet Campaign Asia.
Om det er fordi, der er sket store omrokeringer i Lenovo’s ledelse, at de pludselig ændrer strategi er uvist.
Det er kun på det kinesiske marked, at Lenovo-telefonerne sælger bedre end Moto-telefonerne – og derfor skal der nu gøres et tiltag for at få mere gang i salget i Kina.
– Lenovo nu klar med smartphone i Danmark – mød K5
Om det så betyder langt flere ”Moto”-modeller vil blive lanceret end på nuværende tidspunkt er uvist. Det er også uvist, hvor mange af disse telefoner, som vil blive lanceret på det danske marked.
Mere til historien
Lenovo-brandet er måske slut på smartphones, men det vil fortsat være at finde på deres populære computere. Det er også computerne, der er Lenovo’s kerneforretning.