Samsungs batteriskandale fortsætter – Note 4 eksploderet hos TV 2

Samsung har haft et par uheldige uger, men nu begynder ældre mobiler også at have farlige batterier.

Samsung Note 4 eksploderet hos TV2 i Odense

Samsung Note 4 eksploderet hos TV2 i Odense

Samsung har med salget af deres luksus-phablet Galaxy Note 7 fået en dårlig start på september. Så dårlig at de måtte stoppe salget af Note 7 og tilbagekalde en del af de solgte Note 7’ere. Imens skulle de nye Note 7 ejere slukke mobilen og lægge den væk. Flyselskaber ville end ikke have telefonen ombord.

 – Samsung: Lanceringen af Note 7 er udskudt

Nu kan det vise sig, at problemet er endnu større og ikke kun gælder for Note 7. I går eftermiddag (14/9 2016) fik en medarbejder hos TV 2 i Odense sig en ubehagelig oplevelse. Anders Leby, der arbejder på TV 2 Play, var på vej til et møde da noget begyndte at gære.

– “Jeg havde lige sat mig i et mødelokale. Jeg syntes, at min telefon føltes meget varm og begyndte at lugte lidt underligt brændt. Så jeg skyndte mig at pille coveret af den for at tage batteriet ud, men jeg nåede ikke at pille det af, før den pludselig hævede op til dobbelt størrelse. Jeg smed den fra mig på bordet og løb væk. Jeg nåede vel to meter væk, før jeg hørte et højt smæld. Hele lokalet lugtede af røg og jeg havde noget sort på fingrene fra telefonen. Heldigvis kom jeg ikke selv til skade,” fortæller Anders Leby.

Det er lidt af en oplevelse at skulle fortælle sine kollegaer, som i de tilstående lokaler troede at nogen affyrede fyrværkeri indenfor.

Samsung ønsker ikke at kommentere

Samsung Note 4 eksploderet hos TV2 i Odense

Samsung Note 4 eksploderet hos TV2 i Odense

Medarbejderen og TV 2 har naturligvis været i kontakt med Samsung Danmark, som ikke ønsker at kommentere noget offentligt.

– “Vi kommenterer ikke på enkeltsager, så længe de er ved at blive undersøgt, men vi råder altid vores kunder til at kontakte kundeservice,” siger Hanna Brenner, kommunikationsansvarlig for Samsung Danmark, til TV 2.

Anders Levy’s Galaxy Note 4 var kun ét år gammel og han skulle efter sigende primært bruge den originale lader, men i mødelokalet var telefonen ikke tilsluttet lader. Dog havde han på vej til mødelokalet tabt telefonen på trægulvet hos TV 2.

– Note 7-problemer sender Samsungs aktie nedad

Lad os håbe for Samsung ejere og Samsung selv, at dette er et enestående tilfælde, og at andre Note 4 ejere ikke også skal begynde at frygte for at deres telefon eksploderer.

Mere til historien

Samsung Galaxy Note 7 blev lanceret den 19 august og efter at kunderne har fået telefonen er mindst 35 telefoner gået i brand. Dog nåede Note 7 ikke at få salgsstart i Danmark.

Nye billeder afslører Samsungs Galaxy S25 Edge

Der er lækket nye billeder af den kommende Galaxy S25 Edge fra Samsung.

(mere…)
Lækkede detaljer afslører alt om Samsungs Galaxy Tab S10 FE serie

Nye lækkede detaljer afslører alt om den kommende Galaxy Tab S10 FE-serie fra Samsung.

(mere…)
Kan køleskabet blive ægte smart?

Smart-køleskabet lyder genialt, men er det nu også så smart? Ja, mener Samsung. Her er de nyeste modeller.

(mere…)
Samsung Galaxy S24-serien får snart Android 15

Samsung er inden så længe klar med den store Android 15-opdatering til Galaxy S24 og ældre modeller.

(mere…)
Så er lavpris-telefonerne Galaxy A56, A36 og A26 i butikkerne

Samsungs nyeste medlemmer i Galaxy A-serien har salgsstart i dag. Du kan se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Samsung afviser rygter om Galaxy S25 Ultra

Rygterne har svirret om, at en ny farve af Galaxy S25 Ultra var på vej fra Samsung.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram