Ferietid: Smartphonen lige så vigtig som solbadning
Juli er ferietid og danskerne er tæt knyttet til mobilen og de sociale medier på ferien – også selvom den står på solbadning sydpå.
Udlandsrejsen er for mange lig med solbadning ved poolen eller på standen. Men nye tal, som kommer fra Hotels.com, viser, at mindst ligeså mange danskere får lys fra en anden solkilde – nemlig smartphonen.
Danskerne bruger nemlig ligeså lang tid på mobilen og de sociale medier som på solbadning.
– TIP: Brug telefonen til omregning af valuta på ferien
De danske respondenter i undersøgelsen har svaret, at de dagligt bruger cirka 2 timer på solbadning på ferien, mens de bruger 1,9 timer på de sociale medier og 1,7 timer på mobiltelefonen.
Og det er ikke overraskende Facebook, som 71 procent af danskerne bruger mest tid på. Herefter følger YouTube (25 procent) og Instagram (20 procent). De sociale medier tjekkes ud for, at skimme nyheder og opdateringer fra venner af mere end halvdelen af de adspurgte.
15 procent af respondenterne svarer, at de bruger de sociale medier til at kommentere på venners opslag, så de ikke mister kontakten selvom de er på ferie. Og 14 procent svarer, at de også uploader billeder af sig selv.
– Par nyder ferien mere når mobilen bliver hjemme
Undersøgelsen viser dog, at de danske respondenter brugte 4,1 time dagligt på sightseeing af diverse seværdigheder.
Mere til historien
Undersøgelsen er foretaget globalt og der har medvirket 9.200 rejsende på tværs af 31 lande.
Læs også: