Swipp erkender MobilePay er overlegen

Swipp erkender i en pressemeddelelse, at det bliver umuligt at slå MobilePay, når det kommer til overførsler mellem private. Derfor satses nu på erhvervslivet.

Swipp betalings applikation (Foto: Swipp)

Swipp betalings applikation (Foto: Swipp)

Danske Bank er uden sammenligning Danmarks mest foretrukne mobilbetalingsløsning netop nu og den løsning, som flest vælger når de skal overføre penge til andre. Med 3 millioner MobilePay-brugere har konkurrenten Swipp nu også erkendt nederlaget.

Swipp blev lanceret i 2013 og består af 71 pengeinstitutter, som er gået sammen om løsningen og ved lanceringen havde de en ambition om, at blive den foretrukne mobilbetalingsløsning i Danmark. Faktisk et samarbejde, som Danske Bank oprindeligt også var en del af, men de valgte dog at trække sig og satse på deres egen løsning, der altså var MobilePay.

 – Swipp hæver beløbsgrænsen til 50.000 kroner

Og Danske Bank fik altså spændt ben for – godt og grundigt – at Swipp kunne blive den foretrukne mobilbetalingsløsning i Danmark. Swipp har i dag omkring 900.000 brugere, så der er langt op til MobilePay.

Derfor er Swipp nu også klar til at satse på erhvervskunderne. Det skriver Berlingske Business.dk.

– ”Vi anerkender fuldt ud, at Danske Bank har haft stor succes med betaling mellem private med mange brugere til følge. Derfor vælger vi at fokusere benhårdt på butikkerne. Danske Bank hjælper i virkeligheden også os ved, at de er med til at træne alle os forbrugere til at bruge mobilen til at betale med,” siger Martin F. Andersen, administrerende direktør i Swipp, til Berlingske Business.

Du kan betale med Swipp i 22.000 butikker på landsplan og det seneste halve år er mere end 8.000 nye erhvervsaftaler faldet på plads med blandt andet Bauhaus, Restaurant Flammen, Meny og Lidl.

 – Swipp tester ny type mobilbetaling i Lidl

Men selvom Swipp vækster på erhvervsmarkedet, så er MobilePay også pt. foran der, hvor de netop nu er tilgængelige i 27.000 butikker rundt i Danmark.

Swipp satser på butikkerne og et stort kendskab

Du kan læse mere i Berlingske Business, hvor de har haft Martin F. Andersen med ude at handle og møde en ved kasselinien, som ikke ved, at der kan betales med Swipp i Lidl-butikken.

– ”Det er alfa og omega, at vi bliver butikkernes foretrukne betalingsløsning. Ellers har vi ingen eksistensberettigelse. Derfor skal alle 71 banker i Swipp-samarbejdet nu offensivt ud og fortælle, at Swipp er langt billigere at tage imod for butikkerne. Butikkerne bør have en klar interesse i at opfordre deres kunder til at bruge Swipp og i første omgang have Swipp i deres butikker,” siger Martin F. Andersen.

 – Coop vender MobilePay og Swipp ryggen

Kendskabet til Swipp er ikke så stort, som det måske burde være. Og faktisk viser det sig også, at der fortsat er 5 ud af 100 Lidl-butikker, der endnu ikke har integreret Swipp i kassesystemet.

Web-TV: Se Coop nye betalingseksperiment

Mere til historien

Foruden MobilePay og Swipp, som er de største spillere på det danske marked, så findes der også mobilbetalingsløsninger fra Coop, Mobildankortet, MasterCard og Visa.

Nordea tilføjer Dankort til Apple Pay

Kunder hos Nordea kan nu vælge at betale med dankort-delen af deres Visa/Dankort, når de benytter mobilbetaling.

(mere…)
Er MobilePay det nye ’Ønskeskyen’

Ønskelister i MobilePay ligner en STOR konkurrent til Ønskeskyen.

(mere…)
Usikkerhed for Dankort-brugere, der vil betale med Apple Pay

Fra næste år skal danske banker inkludere Dankort-delen af Visa/Dankort i Apple Pay.

(mere…)
MobilePay har nu hele Norden med

Det er nu muligt at sende penge via MobilePay på tværs af de fire nordiske lande.

(mere…)
Her er den nye funktion i MobilePay

En ny funktion, som brugerne har efterspurgt, er nu klar til MobilePay.

(mere…)
MobilePay advarer mod falske pengeanmodninger

KORT NYT: MobilePay er ude med en advarsel, da der netop nu opleves svindel med pengeanmodninger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram