Telmore fjerner to store nyhedskilder fra Play
Ekstra Bladet og Politiken forsvinder fra Telmore Play. Abonnementsændringer giver dig mulighed for at opsige abonnementet før tid.
To store landsdækkende nyhedsmedier forsvinder den 1. juni 2016 fra Telmore Play. Politiken.dk samt Ekstra Bladets premium-univers EKSTRA vil Telmore-kunderne ikke længere have adgang til, som en del af deres abonnement.
Abonnementsændringen giver kunderne mulighed for opsigelse af abonnementet, hvis man ikke længere synes produktet lever op til ens behov. Det gælder også for kunder, der er indenfor en bindingsperiode. Disse får mulighed for, at forlade selskabet før tid. Ifølge en mail Telmore har sendt til kunderne skal det ske inden den 18. maj 2016.
Den store ændring kommer godt to år efter lanceringen af Telmore Play, der satte stikket i den 16. juni 2014.
Som følge af ændringerne forsvinder også Telmore Magasiner og erstattes af applikationen Flipp. Flipp udbyder blade og magasiner fra Egmont. Blandt andet Goal, Clasico, Euroman, Anders And samt mange andre.
Flipp giver kunderne hos Telmore adgang til det samme som i Telmore Magasiner samt nogle titler som ikke tidligere har været inkluderet.
– Prisstigning på Telmores produkter
Minder om Plentis udbud
Den nye blad- og magasinpakke er identisk med hvad det nystartede selskab Plenti tilbyder. Plenti åbnede den. 14. marts 2016 med forskellige typer af indhold, som en del af det bærende koncept.
Plenti tilbyder desuden magasintjenesten Pling fra Aller Media. Her kan man blandt andet læse Billed-Bladet, Alt om haven og Se og Hør.
Det skal så siges, at Telmore stadig tilbyder HBO Nordic, TV 2 Play, C More, Mofibo og Min Bio. Plenti tilbyder lyd- og e-bøger samt entre til Tivoli.
– Ikke alt er inkluderet hos Plenti
TDC: Derfor ændres Telmore Play
Ifølge TDC sker ændringen af Telmore Play-abonnementet som følge af et ønske om tilpasning af produktet for at ramme målgruppen bedre. Tiden er til magasiner frem for online-aviser, lyder det fra TDC.
– ”Vi har vurderet, at det er tid til at tilpasse indholdet en anelse, så det modsvarer vores kunders ønsker endnu bedre. Derfor tilføjer vi nu hele Egmonts online magasinunivers, Flipp. Magasinkategorien passer godt ind i vores ad libitum-tilgang – og vi mener, vi står stærkere med en fuldt ud integreret magasin-løsning med Egmonts mere end 45 magasiner frem for et mindre udvalg af nyheder på online-aviser,” fortæller TDC til MereMobil.dk.
TDC håber, at Telmore Play vil fremstå som et skarpere produkt efter ændringen.
Mere til historien
Dagsprisen på Telmore Play er 249 kroner (fri tale, fri SMS, 12 GB data). Plenti har en pris på 199 kroner (fri tale, fri SMS, fri data på mobilen, 20 GB datadeling).