YouSee: Ny digital TV-boks virker nu
Cirka 300 kunder har nu endelig fået hul gennem på den nye digitale TV-boks, oplyser YouSee.
Mandag lancerede YouSee deres nye digitale TV-boks, som skal erstatte den første kabel-TV boks YouSee lancerede tilbage i 2008, der efterhånden i den grad er udtjent og utidssvarende.
Lanceringen fandt ikke sted uden problemer. Da boksene nåede ud til de første kunder, skete det som ikke måtte ske. Boksen kunne ikke aktiveres. Kunderne stod med beskeden ”Serialnumber not found”, skrev Ekstra Bladet.
Torsdag sen eftermiddag (21. april 2016) kunne YouSee så meddele, at alle de berørte kunder, nu har fået hul igennem.
YouSee lavede op til lanceringen en stor omlægning af deres IT-systemer, og det har haft en medvirkende årsag til problemerne.
Overfor MereMobil.dk understreger vicedirektør Jacob Mortensen hos YouSee, at det ikke er boksene ude hos kunderne der fejler noget. Det er den bagvedliggende aktivering, der er gået galt. IT-fejlen har også gjort, at medarbejderne i kundeservice ikke har kunne hjælpe kunderne.
– ”Vi vil gerne have kontrol med udrulningen af de nye bokse. Det er forklaringen på, at aktiveringen sker løbende,” har Jacob Mortensen tidligere udtalt til Ekstra Bladet. Boksen skal aktiveres ude ved kunden, og er det således ikke når den hentes i en butik.
– Ny TV-boks skal fastholde YouSee-kunderne
Cirka 300 kunder har været ramt af problemerne, der også har kunne ses på YouSee’s Facebook side, hvor mange vrede kunder har henvendt sig.
MereMobil.dk er i fuld gang med at teste den nye YouSee-boks. Udover at give ekstra funktioner på kabel-TV signalet, har den også et samspil med YouSee’s smartphone-applikation.
Boksen drives af CPU’en Broadcom BCM7241. Den har 4 GB flash-RAM til operativsystem og 1 TB Seagate 2,5” harddisk og i øvrigt otte TV-tunere.
– YouSee understøtter nu Chromecast
Mere til historien
Aktivering af produkter ude hos kunden bruges også i smartphone-verdenen. Eksempelvis aktiveres en iPhone op mod Apples systemer, når den sættes op første gang.