Huaweis dobbeltkamera måske på vej i Honor-telefon
Det nye kamera, som er i Huawei P9, kommer måske også i den kommende Honor telefon, der afsløres i maj.
Invitationerne er udsendt til et presseevent for Honor, der er datterselskab af Huawei, og det ventes eventen vil byde på afsløringen af en ny topmodel fra Honor.
– TEST: Huawei P9 – fremragende de fleste steder
Eventen finder sted den 10. maj 2016 og ud fra invitationen at dømme, så byder den på afsløringen af Honor V8/Honor 8, som ventes at være afløseren for Honor 7.
Det er også invitationen, der giver forventninger om, at kameraet fra Huawei P9 også vil være at finde på den kommende smartphone. 8-tallet på invitationen er nemlig designet, som dobbeltkameraet på P9. Det skriver GSMArena.com.
Derfor er det også uvist om Leica-brandingen også vil være på Honor-telefonen eller det er forbeholdt Huawei.
Skal man tro rygterne, så vil Honor-telefonen få Huaweis Kirin 950 processor, 4 GB RAM og 12 megapixels kamera.
– WEB-TV: Huawei P9 og P9 Plus – første kig
Om Honor-telefonen finder vej til det danske marked er uvist. MereMobil.dk holder dig dog opdateret ligeså snart der er flere informationer.
Mere til historien
Forsalget for Huawei P9 er netop startet herhjemme og hos flere forhandlere/teleselskaber kan du få Huawei TalkBand B2 med i prisen, hvis du køber telefonen i forsalget. Se hvilke forhandlere, som har denne pakke her.