HTC 10 første Android-telefon med Apple AirPlay
Den nye topmodel fra HTC er spækket med interessante muligheder og en af dem er understøttelse af Apple AirPlay.
HTC offentliggjorde i går deres nye topmodel HTC 10, der udmærker sig på rigtig mange punkter og virker til at være en ganske interessant telefon.
– HTC 10 – en tættere integration med Google
HTC 10 er den første smartphone, der har to kameraer med optisk billedstabilisator, da frontkameraet på det nye flagskib også kommer med optisk billedstabilisator, derudover er det også den første smartphone i verden, som understøtter 4K-videooptagelser med 24-bit stereolys.
Derudover er HTC 10 også den første Android-telefon, som understøtter Apples trådløse streamingtjeneste ”Apple AirPlay” direkte fra salgsæsken. Hvilket du også kan se på listen over telefonens specifikationer.
– Se alle billederne af HTC 10
Dermed kan du altså streame lyd fra HTC 10 til højttalere, som har AirPlay, samt se indhold fra telefonen på Apple TV.
– HTC 10 – pris og tilgængelighed
Ifølge Pocketnow.com, så kan den dog ikke streame video-indhold, men om dette er en fejl er uvist. MereMobil.dk har endnu ikke haft mulighed for, at teste Apple AirPlay, da HTC 10 endnu ikke er landet til test.
Det skulle i hvert fald være muligt for HTC 10-ejere, at streame forskelligt indhold til Apple TV.
Mere til historien
HTC One A9, som blev lanceret i efteråret 2015, blev sammenlignet meget med Apples iPhone på designet. Denne var den første Android-telefon foruden Nexus-enhederne, der fik Android 6.0 Marshmallow.