Mobilen bruges flittigt på cyklen
Størstedelen af danskerne siger, at mobilen skal være i lommen når vi cykler. Alligevel bruger 1 ud af 6 stadig telefonen i trafikken.
Der er stor enighed blandt danskerne om, at mobiltelefonen ikke har noget at gøre andre steder end i lommen, når man cykler rundt i trafikken. Faktisk svarer 9 ud af 10 danskere, at den ikke bør bruges, hverken når der cykles eller cyklen holder stille.
Men hver sjette cyklist både skriver, læser og taler nemlig, når de cykler. Det viser en ny undersøgelse fra TNS Gallup for Gjensidige Forsikring.
– ”Vi kan desværre se, at holdningen til brug af håndholdt telefon i trafikken ikke afspejler adfærden. Når så mange ulykker skyldes uopmærksomhed, har vi alle et ansvar for at gøre trafikken mere sikker. Med blikket rettet ned i telefonen, fjernes opmærksomheden fra det, der sker omkring os. Og det resulterer hvert år i ulykker og hospitalsbesøg, som kunne være undgået, hvis bare fokus havde været på trafikken, ”siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.
Selvom det er ulovligt og giver en bøde at bruge håndholdt mobil både på cykel og i bil, så gør det altså ikke, at danskerne lader være.
– Cykelisterne tjekker mobilen – ved du hvad det koster?
– ”Loven skal selvfølgelig respekteres. Den er der for at gøre trafikken mere sikker og gavner dermed os alle. Hvis det er nødvendigt at tage opkaldet eller tjekke beskeden, så må man stoppe op,” siger Kim Rud-Petersen.
Generelt er det en dårlig idé, at have mobilen i hænderne i trafikken, da den tager opmærksomheden fra trafikken. Og hver tredje færdselsulykke sker netop pga. manglende opmærksomhed.
Mere til historien
Tidligere i år har blandt andet Odense Politi haft razzia for, at forsøge at fange de mange mobilbrugere i trafikken.