Instagram åbner op for brug af flere konti
Det er nu muligt med få klik, at tilføje flere konti på Instagram i både iOS og Android. Så nu kan du nemt bruge Instagram for dig selv og din arbejdsplads.
Instagram applikationen til iOS og Android er netop frigivet i en ny version. Den nye opdatering indeholder en længe ventet funktion. Den understøtter nemlig brug af flere konti i én og samme applikation, så du ikke behøver logge ind og ud hele tiden. Det oplyser Instagram i et blogindlæg.
– 400 millioner bruger Instagram
Facebook har længe haft muligheden, hvor brugere har kunne skifte mellem forskellige konti, men det er altså først nu det er blevet muligt for offentligheden at skifte mellem konti på Instagram. Funktionen har været testet igennem de seneste måneder.
Har du tidligere brugt Instagram privat, men eksempelvis også på arbejdspladsen, så har du hver eneste gang skulle logge ind på ny. Men det er nu ikke længere nødvendigt, da du med få klik kan skifte mellem forskellige konti.
Sådan benytter du flere konti på Instagram
Når først du i indstillingerne har tilføjet de konti, som du ønsker at bruge, er det nu nemt at skifte mellem dem.
Du kan overalt i applikationen holde fingeren nede på dit profilbillede og skifte hurtigt og nemt mellem de konti, der er tilføjet din Instagram applikation.
- Klik på dit profilbillede i nederst til højre
- Klik på ”Indstillinger” øverst til højre
- Rul ned til ”Tilføj konto” i bunden af indstillingerne
- Log ind med Facebook, angiv dine loginoplysninger eller registrer/opret dig dig
Har du problemer med at tilføje og skifte mellem flere Instagram-konti, så kan du læse mere her.
Det er i øvrigt ikke alle, at opdateringen er blevet udrullet til endnu. Så det kan være du skal væbne dig lidt med tålmodighed.
Mere til historien
Det er samlet set muligt, at tilføje fem konti på Instagram, så selv storforbrugerne af det sociale netværk burde få dækket deres behov.
Læs mere:
– Instragram åbner op for flere reklamer
– Instragram-billeder bliver nu større og bedre
– Instragram er nu større end Twitter