Sådan passer du på mobilen i vinterkulden
TIP: De pludselige temperaturændringer vi har oplevet denne vinter kan være ”farlige” for din smartphone, ligesom det kolde vejr også kan dræne batteriet. Se hvad du kan gøre.
Der er ingen tvivl om, at vinteren kan være en hård tid for din smartphone, særligt hvis du benytter den meget udendørs.
OBS! Dette artikel er opdateret med en nyere version. Læs: Mobilen fryser også i kulden – sådan passer du på den.
Et af de absolut største problemer med at bruge telefonen meget udendørs er, at telefonen så varmes godt op – både i hardware-delen, men også af vores kropstemperatur. Problemet opstår når mobilen efter brug lægges i den kolde lomme eller taske igen, så er der risiko for der opstår kondens, hvilket altså kan give trælse skader.
Får man en sådan skade, så kan det være en dyr fornøjelse. Og disse skader er sjældent dækket af reklamationsretten.
– TIP: 10 tips der forlænger batteritiden på din iPhone
Kulden kan generelt også være hård ved batteriet, og det er derfor en god idé, at lade telefonen helt op, hvis du skal være udenfor i lang tid. Det er batterikemisk kendt, at batteriet taber strøm når det udsættes for hård kulde, mens det modsatte er tilfældes ved megen varme.
– Hjælp! Min telefon har fået en fugt- eller væskeskade
Fire ting at huske på
- Opbevar ikke en kold telefon for tæt på huden, da den varme kropstemperatur kan være med til at skabe kondens. Læg derfor hellere mobilen i jakkelommen.
- Har du ladet din mobil ligge et koldt sted længe (eks. i bilen natten over), så “tø” den langsomt op igen. Dette kan forhindre der dannes fugt/kondens.
- Sørg for batteriet er ladet helt op inden du går ud i kulden, da frostgraderne aflader batteriet hurtigere end normalt. Ellers medbring et ekstra batteri eller en powerbank.
- Undersøg hvor lave temperaturer din mobiltelefon er designet til at fungere i. Tjekker du brugsanvisningen, så må Apples iPhone ikke benyttes i frostvejr, mens blandt andet HTC og Samsung oplyser, at deres telefoner går ned til -10 grader og Nokia går helt ned til -15 grader
Dette var blot et par gode råd, som hjælper dig til at passe på din smartphone eller andet elektronisk udstyr i den kolde tid.
– TIP: 5 råd der giver batteriet længere levetid
Mere til historien
Skal du ud og køre i vintervejret, så hjælper en ny applikation fra Vejdirektoratet dig med at komme ”lettest” frem og forsøger at guide dig uden om de glatte veje m.v.