Lidt bedre mobildækning i Tisvildeleje efter 15 års kamp

Opkald til 112 fra Tisvildeleje strand har lange udsigter. En 15 år lang tvist mellem kommune og teleselskaber udløser nu en mobilmast, som ikke dækker godt nok.

Tisvildeleje (Foto: Wikipedia)

Tisvildeleje (Foto: Wikipedia)

I små 15 år har teleselskaberne og Gilleleje kommune diskuteret en ny mobilmast i Tisvildeleje. Byen er nemlig plaget af dårlig mobildækning, og specielt den populære strand tæt på byen har meget problematisk mobildækning. Selvom teleselskaberne og kommunerne har brugt 15 år på sagen, så skete der for alvor først noget da DR Kontant i efteråret gik ind i sagen.

Både TDC, Telia, Telenor og 3 ønsker en ny mast i byen, men kommunen ville i første omgang ikke give tilladelse til opsætningen på grund af blandt andet æstetiske og økonomiske årsager. Nu kommer der langt om længe en ny mobilmast i Tisvildeleje, men mobilmasten vil ikke dække området godt nok. Det skriver Ugeposten i Gribskov.

Lige ved og næsten

Da Kontant på DR i efteråret satte fokus på problemerne i Tisvildeleje lovede telebranchen at få problemet løst, så både turister og lokale kan få mobildækning  – både i selve Tisvildeleje og på den populære badestrand tæt ved byen.

Selvom teleselskaberne nu endelig får lov at stille mobilmast op vil 112-opkald stadigvæk være problematiske. Kommunen forhindrer teleselskaberne i at levere ordenlig mobildækning, fordi kommunen kun vil give tilladelse til en 27 meter høj mobilmast. Teleselskaberne ville i første omgang have sat en mast på 36 meter op, men gik ned på 30 meter for at imødegå kommunen.

I sidste ende ville kommunen kun tillade en mast på 27 meter, hvilket gør det umuligt for alle tre mobilnet (TDC, TT-netværket og 3) at få optimal mobildækning. I praksis gør den lave mast det kun muligt for TDC at levere nogenlunde mobildækning i området, mens kunder der benytter Telia, Telenors og 3s mobilnet ikke får samme gode dækning.

– “Vi sørger nu for, så god dækning som muligt i Tisvildeleje ud fra de betingelser kommune har opstillet. Vi har hele tiden sagt, at det optimale ville være en gittermast på 36 meter, så gik vi med til 30 meter, men i stedet ender det nu med en rørmast på 27 meter. Der vil blive bedre mobildækning i Tisvildeleje, men det er ikke en løsning, der også kan dække området ved stranden”, forklarer Jakob Willer fra brancheorganisation Teleindustrien til Lokalavisen.dk

Kommunen arbejder med et mobilprojekt, der skal sikre dækning omkring Tisvildeleje Strand, men ifølge Jakob Willer er det ønsketænkning og han udtaler til Ugeposten i Gribskov:

– “En mast ved stranden er ren ønsketænkning i mine øjne. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogle mobilselskaber, der er interesseret i at betale for at sætte flere master op i Tisvildeleleje”.

Helt konkret betyder den lavere mobilast, at der forsat kommer til at mangle dækning ved stranden, og turister kan forsat ikke ringe til 112, uanset hvilket mobilselskab man benytter.

Kommunen afviser teleselskabernes anke

Gilleleje kommune ser dog noget anderledes på sagen, og her er der ikke den store forståelse for teleselskabernes tekniske indvendinger. Gribskov kommune mener nemlig, at det er teleselskabernes ansvar at opstille flere mobilmaster i stedet for at lade teleselskaberne opføre én 9 meter højere mobilmast i selve Tisvildeleje.

– “Jeg har ikke tænkt mig at ligge under for en eller anden fornærmet direktør i teleindustrien, fordi de ikke lige har fået det, som de helst vil have det. Skov- og Naturstyrelsen har allerede tilkendegivet, at de er åbne for, at der sættes 1-2 master op ved stranden, der kan dække vores kyststrækning, hvilket en mast på 30 meter i øvrigt ikke ville have gjort. Jeg vil gerne tilbyde at være fødselshjælper på projektet, når teleselskaberne vågner op, og tager deres ansvar på sig i forhold til at sørge for dækning ved stranden. I mine øjne tager teleindustriens folk en hel by som gidsler i den her magtkamp, og det er bare ikke godt nok”, siger Formanden for Gribskov Kommunes Plan- og Miljøudvalg, Morten Ulrik Jørgensen, til Lokalavisen.dk.

Arbejdet med etableringen af masten starter nu.

Mere til historien

TV2 Lorry har også en omtale af sagen, som kan ses her.

Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Hvornår lukker 2G-mobilnettet?

OVERBLIK: Hvad sker der med 2G? Hvornår lukker teleselskaberne for 2G-mobildækningen?

(mere…)
Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

(mere…)
Telia og Telenor har slukket 3G – farvel til en æra

Farvel og tak. Telia og Telenor har nu slukket for de sidste dele af 3G-netværket. Hvad så nu?

(mere…)
3 er overraskende gode

Ikke så ringe endda, viser en ny netværksrapport.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram