Landets bedste mobiludbud findes i Vestjylland
Seks vestjyske kommuner gik sammen om, at lave et samlet mobiludbud og dette er nu kåret til landets bedste offentlige udbud.
MereMobil.dk skrev allerede tilbage i 2014 om seks midt- og vestjyske kommuner, der havde ”fyret” TDC på grund af for dårlig mobildækning.
– Nu får seks jyske kommuner bedre dækning
Nu er mobiludbuddet hos disse seks midt- og vestjyske kommuner blevet kåret til landets bedste offentlige udbud. En pris, som Udbudsportalen står bag. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.dk.
De seks nu prisvindende kommuner er: Lemvig, Holstebro, Stuer, Ringkøbing-Skjern, Herning og Skive.
I udbuddet var der et krav om, at mobildækningen skal være på mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler i den enkelte kommune – tidligere har det været normalt at kræve en dækning på mindst 98 procent af et geografisk området. Det nye udbud har været med til at sikre kommunerne landets bedste mobildækning.
Kommunerne er også meget glade for prisen og stolte over det er lykkedes dem at nå i mål med aftalen.
– ”Vi er meget stolte over at være i den absolutte superliga, når det gælder mobildækning. Der findes desværre mobilhuller i hele landet, men i vores område findes der efter dette mobiludbud færre huller end i resten af landet,” siger it-chef Thomas Hyldgaard fra Lemvig Kommune.
– ”Vi er meget glade for prisen, der er en påskønnelse af et omfattende stykke arbejde for at finde en god løsning på et kompliceret problem. Resultatet, der ikke mindst er sikret på grund af god dialog med de private aktører på markedet inden udbuddet, er bedre mobildækning for både kommunalt ansatte, borgere og virksomheder i de seks kommuner,” siger it-chef Poul Venø, Herning Kommune.
– Telenor: Seks kommuner har fået bedre dækning
Det blev teleselskabet Telenor der vandt opgaven, og arbejdet med at sikre bedre dækning er for længst sat i værk.
Mere til historien
Prisen uddeles på grund af nytænkning, innovation og fremme af samarbejde mellem offentlige og private aktører.