Mobilpungen er en lækkerbisken for tyven

Godt hver sjette dansker opbevarer sin mobiltelefon sammen med kreditkortet, kontanterne og personlig identifikation. Det viser ny undersøgelse fra Gjensidige og Nykredit Forsikring.

Smartphones er efterhånden noget vi alle har på os. Hele livet ligger for mange mennesker på den, med et galleri fuld af betydningsfulde personer, koder, filer og andet personligt som vi nødigt ville have andre til at kigge på.

NemID (Foto: MereMobil.dk)

NemID (Foto: MereMobil.dk)

Det er blandt andet også derfor, at smartphones udviklerne gør så meget ud af at få hurtige og sikre fingeraftrykslæsere på telefonerne.

Mobiltelefonen ligger tit sammen med Dankort, nøgler og noget helt tredje. Folk har desuden tit et kombineret kortholder og smartphone cover, den såkaldte “mobilpung”, så de kan have alle tingene på et sted, uden de store skavanker. Det er dog ikke helt uden konsekvenser – går det galt.

NemID til smartphonen – knap så smart

En ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit forsikring med 1864 repræsentativt udvalgte danskere, viser at godt hver sjette, opbevarer deres mobil i pungen. Fire ud af ti svarer desuden, at de opbevarer Nem-ID i pungen, og hver tiende dansker bruger også deres pung til deres husnøgle.

”Det er meget frustrerende at miste sin pung, men hvis vi også har mobil og nøgler i pungen, kan konsekvenserne pludselig blive meget store. For mange af os er det hele vores liv, der forsvinder med pungen og telefonen, og det er derfor en ret stor risiko at løbe, hvis vi vælger at opbevare alt i mobilpungen,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Undgå tyveri ved at sprede risikoen

Når man vælger at samle alle sine personlige ejendele et sted, gør man sig samtidig et mere attraktivt bytte for tyven, og dermed stiger risikoen også for identitetstyveri. Det gør man, fordi at med kørekort, sundhedskort, samt sin smartphone fyldt med personlige filer, er man et oplagt mål for tyve, der søger at misbruge ens identitet.

– MobilePay-brugere skal nu godkendes med NemID

”Jeg kan sagtens forstå, at nogen synes, at det er praktisk at have det hele samlet ét sted. Men vi må bare sige, at det er en ekstremt dårlig idé. Man serverer på denne måde mange af sine mest personlige ejendele på et sølvfad for tyven,” siger Kim Rud-Petersen.

Vær sikker på din adresse

Undersøgelsen viser desuden, at hver tiende dansker opbevarer deres nøgler til hjemmet i pungen. Så hvis pungen bliver stjålet, og tyven dermed benytter nøglen til husadgang, kan man ikke være sikker på, at forsikringen dækker, som det normalt ville gøre hvis det var et indbrud, hvor tyven havde tvunget sig adgang til hjemmet.

– Myterne om sikkerheden i mobilbetaling

”Der er intet unormalt i at have både nøgler og pung i en taske. Men hvis man opbevarer begge ting i sin pung, så bliver det bare meget lettere at få fat på både hjemadressen og nøglerne. Bliver både identifikation med ens adresse og husnøgler stjålet på én gang, er det vigtigt at få skiftet låsen i døren så hurtigt som muligt,” råder Kim Rud-Petersen.

Sådan reducerer du risikoen for identitetstyveri

  • Hav ikke et billede af dit Nem-ID liggende på telefonen – det er både ulovligt og øger risikoen for identitetstyveri, hvis ens telefon med mobilbank mv. stjæles.
  • Opbevar ikke nøgler og id med adresse sammen. Det gør det lettere for tyven at begå indbrud, hvis han får de to ting serveret.
  • Opbevar kun få kort i din pung. Jo flere kort en tyv kan komme i besiddelse af, des lettere bliver det at misbruge din identitet.
  • Pas på din pinkode. 5 % opbevarer pinkode til betalingskort i pungen. Det gør det ekstremt let for tyven at misbruge ens betalingskort.

Mere til historien

Du kan undgå tyveri af din smartphone, ved at benytte smart tags. Nokia har blandt andre et smart tag, der virker på tværs af flere platforme. Med disse bliver du alarmeret hvis du kommer for langt væk fra din smartphone.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Pas nu på dit Apple Pay

Du skal lægge mærke til denne mail, hvis du bruger Apple Pay. Jeg har efterprøvet mailen.

(mere…)
Pas på svindel fra “Skat”

Skal du have penge tilbage eller ej? Årsopgørelsen er på vej som viser dette, men pas på det fører oftest fup og svindelnumre med sig.

(mere…)
Sådan kommer du i gang med backup i skyen

GUIDE: Du kan let lave backup i skyen. Her er guiden til, hvordan du kommer i gang med at sikre dine data og hvad du skal være opmærksom på.

(mere…)
Forsvaret og politiet udfaser DJI-droner
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram