3: Bedre dækning og mere 4G LTE på vej

Baggrund: 3 opgraderer på livet løs med 3G og 4G, og snart lanceres måske den længe ventede VoWiFi feature.

Mobilnetværk spiller en stadig større rolle i en internetforbunden verden, hvor vi alle sammen lever online. Vi accepterer ikke længere en halvsløj mobilforbindelse, og et godt signal spiller en stadig en større rolle i valget af mobilselskab – for nogle en helt afgørende rolle i valget af teleselskab.

Mobilnet Carrier Aggregation

Mobilnet hos 3 i Danmark med Carrier Aggregation fra Huawei (Foto: MereMobil.dk)

TDC har gennem det seneste års tid gennemført en komplet 3G og 4G opgradering af hele selskabets mobilnetværk, og TT-netværket har efter en konsolidering af Telia og Telenors mobilnetværk haft travlt med at opgradere med 4G LTE på 800 MHz. De store teleselskaber har det seneste års tid for alvor vist muskler på netværksområdet, men hvad sker der så hos det mindste af de fire store teleselskaber?

På MereMobil.dk satte vi i maj 2014 fokus på teleselskabet 3, da vi helt ærligt havde skrevet side op og side ned om både TDC og TT-netværks utallige netværksforbedringer, men alt for lidt om 3.

Det sidste års tid har ikke været meget anderledes, da både TDC, Telenor og Telia har slået på tromme for de utallige forbedringer, som den enorme opgraderingsaktivitet på netværksområdet har medført.

– 3 kan sagtens følge med

Men hvad sker der så hos teleselskabet 3, som over det seneste år mest har haft fokus på at fjerne roamingafgifterne på danskerne telefoni i udlandet med 3 Like Home?

Kim Christensen, netværkschef hos 3, har forsøgt at give os overblikket:

– “Vi forsætter vores udvidelser og forbedrer konstant 3G og 4G-netværket både dæknings- og  kapacitetsmæssigt. Vi vil ved årets udgang have opgraderet/komplementeret over 88 procent af vores 3G netværk med 4G.”

Sidste år  kunne vi på MereMobil.dk fortælle, at 3 i maj 2014 rundede 1.920 såkaldte sites – den tekniske betegnelse for en mobilmast, hvor et teleselskab har udstyr stående. I maj 2015 består 3s netværk af 1.965 sites og i slutningen af året kommer antallet op på 2.000 sites.

– Spanien og Grækenland er nu roamingfrit område hos 3

På hver site kan der stå radio-basestationer med forskelligt udstyr – i daglig tale f.eks. UMTS 900/UMTS 2100 (3G) og LTE 1800/LTE 2600 (4G). Der kan således være flere radio-basestationer med forskellig teknologi/frekvenser per site.

900 MHz giver bedre oplevet dækning

3 har opgraderet 99,5 procent af 3G netværket til den såkaldte 42 Mbit/s standard, som teknisk kaldes kaldes DC-HSPA+. Det betyder, at næsten alle UMT2100 sites er opgraderet med DC-HSPA+

Der er i dag omkring 2.500 radiobasestationer, der anvender 900 eller 2100 MHz frekvenser til 3G, og det antal vil stige til omkring 2.700 ved årets udgang.

– “For at give en stadig bedre indendørsdækning ruller vi fortsat 3G-teknologi ud på 900 MHz båndet, der ved den lavere frekvens har en bedre indtrængningsevne end de højere frekvenser, og derved vil give en bedre oplevelse indendørs”, fortæller Kim Christensen.

– Gode råd til bedre mobildækning

3 er fortsat i gang med at udbygge selskabets 900 MHz netværk for at øge den geografiske dækning og styrke indendørsdækningen. 900 MHz frekvensbåndet har en bedre gennemtrængningsevne i bygninger, og selskabet forventer at have 900 MHz på mere end 35 procent af selskabets sites ved udgangen af 2015. 900 MHz giver også bedre geografisk dækning i landområder, hvor hver mobilmast kan række længere.

4. kvartal 20124. kvartal 20134. kvartal 2014Status p.t.4. kvartal 2015
Antal unikke UMTS900 (900 MHz) positioner200400550576700

4G opgraderes også løbende

Sidste år havde 3 meget travlt med at udbygge selskabets 4G netværk på 1800 MHz frekvensbåndet. Udbygningstempoet er nu skruet lidt ned, da over 80 procent af alle teleselskabets sites nu har 4G.

Mobilnet Carrier Aggregation

Mobilnet hos 3 i Danmark med Carrier Aggregation fra Huawei (Foto: MereMobil.dk)

4G netværket vil ved årets udgang bestå af 1.750 radiobasestationer, der anvender 1800 MHz samt 430 radiobasestationer, som benytter 2600 MHz frekvenser. Det giver sammenlagt omkring 2.180 4G radiobasestationer ved årets udgang.

Men blot fordi udbygningstempoet på 4G er skruet lidt ned, så betyder det ikke at 3 er gået i stå. Fokus skifter nemlig til Carrier Aggregation.

Carrier Aggregation leverer ekstra kapacitet

Carrier Aggregation er en teknologi, hvor man kan bundle flere frekvensbånd sammen for at levere højere hastighed og kapacitet. 3 benytter Carrier Aggregation på 1800 og 2600 MHz og efterhånden som dataforbruget stiger kan 3 benytte carrier aggregation til at tilføje både ekstra kapacitet og højere hastigheder. Ved årets udgang vil 3 have 430 sites med Carrier Aggregation.

– Carrier Aggregation: Se fremtidens lynhurtige mobilnet

Ved indgangen til 2015 dækkede 3 omkring 85 procent af befolkningen med 4G, og ved udgangen af 2015 forventer 3, at mere end 88 procent af befolkningen kan benytte 4G på selskabets netværk.

4. kvartal 20124. kvartal 20134. kvartal 2014Status p.t.4. kvartal 2015
Antal unikke LTE1800MHz positioner6001300155015731750
Antal unikke LTE2600MHz positioner130150400  305345430

Overblikket

Det forkromede overblik over alle 3s netværks tiltag kan vores læsere få med nedenstående skemaer, hvor du kan se udrulning per teknologi over tid – både hvilket opgraderinger der allerede er foretaget, og hvilke der bliver gennemført inden udgangen af 2015

Netværksudrulning per teknologi4. Kvartal 20124. Kvartal 20134. Kvartal 20144. kvartal 2015
Antal Radio Base Stationer
3G/UMTS21001001005040
3G/UMTS900150150250150
4G/LTE1800600700250200
4G/LTE260000250125
4G/Carrier Aggregation 1800+260000155275

 

Sammensætning4. kvartal 2015
Total antal unikke 3G og 4G LTE antenne positioner2000
3G sites (2100 MHz)100%
3G sites (900 MHz)35%
4G/LTE sites (1800 MHz)88%
4G/LTE sites (2600 MHz)22%

VoWifi kommer snart

Vi hr tidligere på MereMobil.dk fortalt, hvorfor Voice over Wi-Fi er en gamechanger for både teleselskaber og mobilbrugere. 3 er også langt med forberedelserne til VoWiFi, som teleselskabet introducerer senere i år.

– “I forlængelse af at give en bedre indendørsdækning tester vi internt i øjeblikket Voice over WiFi (VoWiFi), som, når det vil blive lanceret, vil kunne give en langt bedre indendørsdækning, da man vil kunne bruge sit eksisterende WiFi uanset udbyder til tale, på sit abonnement. Det betyder, at indendørsdækningen ikke vil være afhængig af indtrængningsevnen for mobilsignalet, hvis der i forvejen er WiFi i huset. Det er noget, vi glæder os meget til at kunne give vores kunder mulighed for at bruge, og der bliver i øjeblikket brugt mange ressourcer på dette.” siger Kim Christensen og tilføjer, at der i forlængelse af VoWiFi også senere blive mulighed for Voice over LTE (VoLTE), hvilket vil give en yderligere mobilitet mellem VoWiFi og 4G nettet.

– Voice over Wi-Fi er en game changer

Selvom 3 ikke siger det direkte, så er VoWifi potentielt en meget vigtig teknologi for specielt 3. Teleselskabet har nemlig markant færre mobilsites sammenlignet med TT-netværket og TDC, hvilket betyder, at 3 i visse byområder – i teorien – kan levere en dårlige indendørsdækning sammenlignet med de to andre teleselskaber.

Selvom 3 kraftigt udbygger med 3G på de langtrækkende 900 MHz frekvenser, så har TDC og TT-netværket i mange byområder simpelthen 2-3 gange flere mobilmaster til rådighed, hvilket har en stor betydning for specielt indendørsdækning. På grund af skyggevirkninger fra bygninger, så er specielt storbyer en udfordring, og her er det en fordel, at have mange mobilmaster, som hver dækker et mindre geografisk område.

Med VoWifi kan 3s kunder tildels selv kompensere for de færre mobilmaster, hvilket er en stor konkurrencefordel for et mindre teleselskab som 3. Nu kan potentielle 3-kunder altså godt leve med en mindre god forbindelse fra teleselskabet hjemme i stuen, hvis blot forbindelsen er fornuftig, når man er på farten.

Mere til historien

På MereMobil.dk følger vi løbende udviklingen af teleselskabernes mobilnetværk, og de teknologier som giver dig nye muligheder med din smartphone.

3 udvider 3LikeHome med flere lande

Det bliver snart muligt at bruge mobilen i Egypten og Pakistan ligesom du gør i Danmark med 3LikeHome.

(mere…)
Prøv et abonnement hos 3 gratis i 30 dage

3 er klar med et nyt gratis produkt i sortimentet. Et prøveabonnement med fri tale og fri data i 30 dage.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Ulovlig streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Sirenen – dette skal du vide om beredskabsmeddelelser på mobilen

BAGGRUND: S!renen er systemet til beredskabsmeddelelser i Danmark. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Teleselskabet 3 oplever markant fremgang

KORT NYT: Første kvartal 2024 har været rigtigt godt, når det kommer til kundevæksten, hos teleselskabet 3.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram