Årets Mobil 2013 blev HTC One

HTC One blev vinderen af titlen Årets Mobil 2013 i et tæt kapløb mellem Samsung Galaxy S4 og iPhone 5S. Det har køberne bestemt.

Blandt 30 nominerede mobiltelefoner er Årets Mobil 2013 blevet fundet. Det blev HTC One, der løb med den prestigefyldte titel.

HTC One, Årets Mobil 2013

HTC One blev Årets Mobil 2013

Opløbet var tæt, og skulle næsten afgøres på målfoto. Kun ganske få stemmer adskilte første og andenpladsen.

HTC One blev vinderen med 16,96 procent af stemmerne, mens andenpladsen med 16,55 procent, tilfaldt Samsung Galaxy S4.

– ”Det er den retfærdige og rigtige vinder af titlen, overordnet set. HTC One har siden salgsstarten i foråret, været anmeldernes favorit. Dertil kommer en lang række udmærkelser, blandt andet en EISA-award. Køberne har også været udpræget begejstrede. Jeg synes HTC One forener enestående design- og kvalitetsfølelse med lethed i brugeroplevelsen, for ikke at tale om telefonens fantastiske stereolyd,” lyder vurderingen fra mobilekspert John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der har stået bag afstemningen.

Test: HTC One – den nye smartphone-konge

Priser giver ikke nødvendigvis høje salgstal

Selvom mange er enige om kvaliteterne ved HTC One, er det ikke det samme som høje salgstal for produktet. HTC har ikke selv offentliggjort salgsstatistik, men i september 2013 rapporterede Pocketlint.com, at HTC One blev solgt i fem millioner eksemplarer de første 30 dage den var i handlen. Samsung Galaxy S4 solgte 10 millioner styks, 30 dage efter dennes salgsstart.

Til sammenligning solgte Apple 9 millioner iPhone 5S og iPhone 5C (samlet) på blot tre dage, efter den globale salgsstart den 20. september 2013.

HTC har ved aflæggelsen af regnskabsrapporten i sommer udtalt, at HTC One klarer sig godt i markedet, og bedre end det foregående års flagskibsprodukter.

Ekspertens foretrukne

Forud for præsentationen af Samsung Galaxy S4 i marts var forventningerne enorme, og selvom Samsung ikke formåede at indfri dem alle, blev Galaxy S4 et populært produkt.

Web-TV: Sådan gik mobilåret 2013

Det samme kan siges om nummer tre, Apple iPhone 5S, der heller ikke i manges øjne var den store nyhed. Alligevel elsker mobilkøberne iPhone, og salgshitlisterne taler deres tydeligt sprog.

LG G2 opnåede en fjerdeplads i afstemningen, og denne smartphone er ekspertens favorit.

– ”LG turde prøve noget helt nyt, ved at flytte alle knapperne om på bagsiden, og det modige tiltag virker fremragende. G2 har fantastisk kamera, skærm, og processor-performance sammen med en utrolig skarp pris. Ydelsen er på næsten alle punkter bedre end HTC One. Derfor er dette telefonen jeg personligt ville vælge. Men jeg erkender, at kvalitetsfølelsen er større på HTC One, hvilket klart skyldes valget af aluminium som gennemgående materiale. Mens LG G2 er skabt i plastik,” fortæller John G. Pedersen.

 – Test: LG G2 – topkarakter på Android

Top 5 2013

1. HTC One (16,96 %)

2. Samsung Galaxy S4 (16,55 %)

3. Apple iPhone 5S (15,88 %)

4. LG G2 (11,57 %)

5. Google Nexus 5 by LG (7,4 %)

Afstemning er udført via MereMobil.dk, Dagens.dk, Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+ fra den 23. december til 31. december 2013. Der er afgivet 1.043 stemmer.

Mere til historien

I tidligere års afstemninger blandt mobilkøbere har Samsung været vinderen i både 2012 og 2011 for produkterne Galaxy S III og Galaxy S II.

HTC Desire lå nummer ét i 2010, mens 2009-prisen tilfaldt HTC Hero. Og nu har HTC altså endnu engang snuppet førstepladsen.

Bedste smartphone 2025: Her er min personlige top-3

VIDEO: 2025 bød på tynde telefoner og dansk AI, men hvilken mobil er egentlig årets bedste? Her er min personlige top-3, en joker og et kontant opråb til producenterne for 2026.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Ultra er Årets Mobil 2025

Selvom anmeldelsen var kritisk, har læserne talt: Samsung løber med sejren for andet år i træk efter en tæt afstemning. Se hele top 10-listen her samt de forsvundne giganter.

(mere…)
Nytårshilsner 2026: Sådan sagde vi ”godt nytår”

Da champagnepropperne sprang, og 2025 blev til 2026, var det ikke telefonrøret, danskerne greb efter først. Nye tal viser, hvordan vi i dag bruger mobilen til at dele øjeblikket.

(mere…)
Mest sete YouTube-videoer i 2025: Her er årets top-10

TOP-10: Fra elbil-tests til smarte robotter - her er listen over de 10 mest populære videoer på MereMobil.dk’s YouTube-kanal i et år, hvor vi satte nye rekorder.

(mere…)
Fra pas-app til Elon Musk: Her er årets mest læste nyheder i 2025

TOP 10: Vi ser tilbage på et vildt tech-år. Mens de store mobillanceringer er vigtige, så er det hverdagsteknologien, der for alvor har fanget jeres interesse i år. Se listen over de 10 mest læste nyheder i 2025.

(mere…)
Årets Mobil – afstemningen er slut

Hvem skal løbe med titlen som Årets Mobil 2025? Det er nu, du skal give din mening til kende! Stem på din favorit blandt årets største lanceringer og deltag samtidig i lodtrækningen om den vilde OnePlus 13. Skynd dig – vi lukker afstemningen nytårsaften!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram