Clever-kunder kan nu lynlade hos Allego – uden ekstra regning
Det bliver nu muligt for Clever-kunder, at lade gratis hos Allego, da de to operatører har indgået et strategisk samarbejde.

Et strategisk samarbejde mellem Clever og Allego er en realitet. Aftalen betyder, at kunder med et Clever One-abonnement nu kan bruge deres ladebrik eller app på Allegos netværk i Danmark uden at skulle betale ekstra. Det giver adgang til 237 nye ladepunkter fordelt på 52 lokationer – heraf er de 221 dedikerede lynladepunkter.
Aftalen træder i kraft dags dato (onsdag den 21. januar 2026, red.).
Disse biler købte danskerne i december 2025: Her er listen
Samarbejdet er særligt kærkomment for bilister, der ofte kører længere ture. Allego har nemlig specialiseret sig i placeringer ved centrale trafikårer. Nogle af de største lokationer tæller blandt andet:
- Vejle: 10 lynudtag
- Galten: 11 lynudtag
- Greve & Maribo: 8 lynudtag hver
- Vordingborg, Slagelse & Odense: 6 lynudtag hver
-“Det handler både om bedre kundeoplevelser og om at udnytte den eksisterende danske ladeinfrastruktur smartere, så flere kan få glæde af den,” fortæller Mathias Sukstorf Langkilde, ansvarlig for strategiske partnerskaber hos Clever.
Priser på brugte elbiler falder: Her får du mest for pengene
Annonce (artiklen forsætter herunder)
Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)
Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.
For Allego handler aftalen om at få flere biler gennem deres ladestandere. Ved at åbne op for Clevers store kundebase sikrer Allego en højere udnyttelse af deres netværk, hvilket giver grobund for fremtidige investeringer i endnu flere ladelokationer i Danmark.
Værd at vide om aftalen:
- Ikke-abonnenter: Har du ikke Clever One (f.eks. Clever Go), kan du stadig bruge Allegos ladere, men du betaler pr. forbrug, hvilket fremgår på din faktura.
- Fremtiden: Aftalen dækker både Allegos nuværende og alle kommende ladepunkter på dansk jord.
- Brugervenlighed: Du kan bruge både Clevers velkendte app og den fysiske ladebrik direkte på Allegos standere.
PODCAST: 5 skarpe råd til dit elbilkøb i 2026
Mere til historien
Der blev i alt indregistreret 184.602 biler i 2025, hvilket var en stigning på 6,7 procent sammenlignet med 2024. Elbilerne udgjorde 68,5 procent af nyregistreringerne i 2025.

