Navee på vej med nyt el-løbehjul
KORT NYT: Navee er primært kendt for deres el-løbehjul, netop et af disse er snart på vej i danske butikker med interessante nyheder.

Inden længe er Navee på vej med et nyt off-road el-løbehjul, nemlig Navee N65 II, som er en efterfølger til forgængeren N65 I.
El-løbehjulet kommer med tubeless terrændæk, tredobbelte bremser og Apple Find My-understøttelse.
I forhold til stigning i højder, så kan det klare op til 24 procents stigning og har en bæreevne på op til 150 kg.
Rækkevidden ligger på 70 kilometer, og den har en tophastighed på 40 km/t. Sidstnævnte er dog temmelig irrelevant, da el-løbehjul i Danmark maks. må køre 20 km/t.
Selve opladningshastigheden tager også sin tid. Her skal du forvente 8 timer for en fuld opladning.
N65i II har IPX5, hvilket betyder, at det er beskyttet mod regn og sprøjtende vand, men ikke decideret vandtæt.
Der er indbyggede lygter samt blinklys og en 4-tommer skærm, der viser diverse detaljer om batteritilstand og hastighed.
LÆS MERE: Solidt el-løbehjul! Jeg har prøvet Electric Scooter 4 Pro
Mere til historien
Navee N65i II lanceres i slutningen af oktober til en pris på 5.699 kroner.