Apple har lanceret den tyndeste iPhone og taget et opgør med SIM-kortet
OVERBLIK: Her får du Apples 2025-lancering i kort form med de vigtigste ting, som du skal vide.

Apple præsenterede tirsdag sin nye serie af smartphones, der signalerer et skifte i designfilosofi og teknologisk retning.
I spidsen for opdateringen står den nye iPhone Air, der med sin ekstreme tyndhed og lette konstruktion repræsenterer et nyt tiltag i produktporteføljen.
Apple løftede også sløret for betydelige opgraderinger til iPhone 17, iPhone 17 Pro og Pro Max, samt nye Apple Watch-modeller og et opdateret headset.

Køb din nye iPhone 17 med Fri Tale fra 3
Rejs uden bekymringer med 3LikeHome – brug mobilen i 78 lande uden ekstra regninger. Saml familien med 3Family og del data på tværs af enheder. Og med 99 procent af befolkningen 5G-dækket er du altid online i topfart.
👉 Bestil din iPhone 17 i dag – din nye iPhone venter på dig 🍏

Air: Form eller funktion! Hvad er vigtigst?
iPhone Air, der blot er 5,6 mm tyk, er designet til at appellere til brugere, som prioriterer form over funktion.
For at opnå det ultratynde design har Apple dog foretaget et par bemærkelsesværdige kompromiser.
Telefonen har kun ét primært kamera, et Fusion Camera på 48 megapixels med 2x zoom, og den mangler derfor ultravidvinkel-funktionen.
Mest opsigtsvækkende er dog, at iPhone Air er den første iPhone, der globalt udelukkende understøtter eSIM, hvilket nok signalerer, at Apple tester af, hvordan markedet reagerer på at mangle det fysiske SIM-kort.
LÆS MERE: Alle detaljer om iPhone Air
iPhone 17 er en forholdsvis stor opdatering
Hele iPhone 17-serien har fået et væsentligt løft.
Basismodellen, iPhone 17, har nu en skærm med en adaptiv 120 Hz opdateringshastighed og et forbedret kamerasystem med 48-megapixel sensorer og 2x zoom.
De mere avancerede iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max byder på et avanceret kamerasystem med tre 48-megapixel kameraer, der blandt andet inkluderer en telelinse med den hidtil længste zoom på en iPhone – 8x zoom.
Dertil kommer et større batteri i pro-modellerne og et opdateret design.
LÆS MERE: iPhone 17 Pro har nyt design og opgraderet batteri
Drevet af den kraftfulde A19 Pro-chip og et avanceret kølesystem er disse modeller designet til at levere høj ydeevne selv under krævende opgaver.
Farvel til 128 GB lagerplads
Strategisk set er den største ændring i serien, at Apple har droppet 128 GB-modellen. Alle nye iPhones starter nu med 256 GB lagerplads som standard.
Denne opgradering afspejler den naturlige udvikling med, at vi gemmer mere og mere på telefonen – og nogle ting er bare nødt til at være på telefonen i stedet for i skyen.
Priserne starter ved 7.499 kroner uden abonnement.
Priserne for den nye serie afspejler opgraderingerne, men positionerer fortsat telefonerne i et bredt spektrum.
iPhone 17 starter ved 7.499 kr., iPhone Air ved 8.999 kr., iPhone 17 Pro ved 9.999 kr., og topmodellen iPhone 17 Pro Max starter på 10.999 kr.
PRISERNE: Her er alle priserne på iPhone 17-serien
Apple Watch-modellerne har store nyheder
Udover iPhones blev der også præsenteret tre nye Apple Watch-modeller.
Apple Watch Series 11, Apple Watch Ultra 3 og Apple Watch SE 3 fik alle betydelige opdateringer.
En af de mest omtalte nye funktioner er evnen til at måle et fald i blodtryk, som nu er inkluderet i både Series 11 og Ultra 3.
Begge topmodeller får også 5G-understøttelse, mens SE-modellen nu byder på “altid tændt”-skærm og kan detektere søvnapnø.
LÆS MERE: Her er de nye Apple Watch-modeller
AirPods Pro 3 bringer nye funktioner
Apple lancerede også de nye AirPods Pro 3, som har markant forbedret aktiv støjreduktion.
Høretelefonerne er nu udstyret med en indbygget pulssensor og har en batterilevetid på 8 timer med aktiv støjreduktion slået til.
De har fået en forbedret IP57-rating, er mere modstandsdygtige over for sved og har et MagSafe-opladningsetui med en U2-chip for mere præcis sporing.
Dertil kommer, at du kan liveoversætte en samtale. Mens du står overfor en person, der f.eks. taler spansk, så kan det personen siger gengives i dit headset på engelsk.
LÆS MERE: Vilde forbedringer i AirPods Pro 3
Alle produkterne er i butikkerne fra den 19. september 2025.
Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.
Mere til historien
Frontkameraet på iPhone 17’erne har nu en kvadratisk sensor. Dette gør det muligt at tage billeder både horisontalt og vertikalt uden at dreje telefonen.