Elbiler kan have kortere rækkevidde i sommervarmen

Mange kan opleves en udfordring med rækkevidden i sommervarmen.

Kølervæske er særlig vigtigt på elbiler (kilde: Det grønne e)
Kølervæske er særlig vigtigt på elbiler (kilde: Det grønne e)

Manglende kølemiddel i klimaanlægget kan reducere elbilens rækkevidde markant og endda påvirke bilens sikkerhed og levetid. Sådan lyder advarslen fra Jesper Valentin Lund, konceptchef for Det grønne e – Danmarks største tilslutning af elbilsværksteder, i en pressemeddelelse.

Ligesom benzin- og dieselbiler kræver elbiler løbende påfyldning af kølemiddel til klimaanlægget. Men i elbiler er betydningen langt større. 

LÆS MERE: Selvkørende parkering kommer nu med en sikkerhedsgaranti

-“Bilen mister gradvist kølemiddel, og så bruger den mere strøm på at nedkøle både kabinen og batteriet – dermed får du mindre strøm at køre på og væsentligt kortere rækkevidde,” forklarer Jesper Valentin Lund.

Svært at opdage

Problemet er ofte svært at opdage for elbilejerne, da anlægget stadig kan føles køligt i kabinen.

Mange bemærker heller ikke det øgede strømforbrug, fordi de rutinemæssigt lader bilen op hjemme. Imidlertid kan strømforbruget fordobles, hvis anlægget har mistet halvdelen af sit kølemiddel, hvilket understreger vigtigheden af regelmæssig kontrol.

GUIDE: Få 7 gode råd til ferien i elbilen

Klimaanlægget i elbiler har en dobbelt funktion. Udover at sikre komfort i kabinen er det essentielt for at nedkøle vitale elektriske dele som batteriet. Hvis anlægget ikke fungerer optimalt, risikerer komponenterne at blive overbelastet og hurtigere nedslidt.

TESTKØRSEL: Elbilen har fået gear – sådan opleves det

-“Batteriets ydeevne er stærkt afhængig af temperaturen, og hvis nedkølingen svigter, risikerer man ikke bare store værkstedsregninger – batteriet kan i værste fald blive helt ødelagt,” advarer Jesper Valentin Lund. 

Regelmæssig vedligeholdelse af elbilens klimaanlæg er derfor afgørende for både rækkevidde, driftssikkerhed og for at undgå dyre reparationer.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

I første halvår af 2025 udgjorde elbiler hele 63,8 procent af alle nyregistrerede personbiler, hvilket er en markant stigning fra sidste års 45 procent.

Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres mønstret i de mange e-tron-fejl

NY UDVIKLING: Mens initiativgruppen nu dokumenterer klare fejlmønstre på Audi e-tron, har FDM netop opdateret listen over de alvorlige tekniske svigt. Samtidig lander en ny Audi-direktør midt i krisen. Se de seneste opdateringer her.

(mere…)
Verdenspremiere: Ny stor Hyundai elbil med lynhurtig 800-volt teknik

Hyundai udvider nu deres elektriske offensiv med en kraftfuld nyhed. Elbilen kommer i 2026.

(mere…)
Undgå ladekø i ”det sorte hul”: Her er den største risiko i julen

GUIDE: Antallet af elbiler er eksploderet med 50 procent siden sidste år. Det lægger et massivt pres på lynladerne over julen. Her er tips til at styre udenom ladekøen, mens trafikken peaker.

elbil oplader clever lynoplader
Vejdirektoratet og Clever er enige: Mellem klokken 11 og 15 opstår ”det sorte hul” i juletrafikken, hvor risikoen for både kø på asfalten og ventetid ved lynladerne er størst (Foto: MereMobil.dk)

Skal du tværs over landet i julen 2025? Så er du en del af en historisk stor flok af elbilister. Med over 500.000 elbiler på de danske veje er presset på infrastrukturen større end nogensinde før.

Selvom ladeinfrastrukturen er udbygget markant, viser data fra både Vejdirektoratet og ladeoperatøren Clever, at der opstår en kritisk flaskehals midt på dagen.

”Det sorte hul” mellem kl. 11 og 15

Ifølge Vejdirektoratets juletrafik-prognose er der i dag (lillejuleaften) særlig risiko for tæt trafik og kødannelser mellem kl. 11.00 og 14.00, især i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Dette tidsrum falder næsten præcis sammen med ladeoperatørernes "sorte hul".

Clever melder nemlig om spidsbelastning på lynladerne mellem kl. 11.00 og 15.00, hvor aktiviteten forventes at ligge op mod 30 procent over normalen.

LÆS MERE: Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres de mange fejl

4 gode råd til elbilister i juletrafikken: Sådan undgår du ladekøen

  1. Søg væk fra motorvejen: Undgå de mest populære "hotspots" som Køge, Ringsted, Odense og Fredericia. Find i stedet lynladere ved supermarkeder eller byggemarkeder lidt væk fra de store knudepunkter.
  2. Husk at opvarme batteriet: En kold elbil lader langsomt. Hvis du ikke forvarmer batteriet, kan ladetiden fordobles i vinterkulden. Indtast ladestanderen i bilens navigation. Så forvarmer mange biler automatisk batteriet, så det er klar til at modtage strøm lynhurtigt, når du ankommer.
  3. Stop ved 80 procent: De sidste 20 procent (fra 80 til 100%) tager ofte lige så lang tid at lade som de første 80 procent. Kør videre, når du har nok strøm til at nå frem. Det får afviklet køen hurtigere.
  4. Udnyt ydertimerne: Kan du køre før kl. 10 eller efter kl. 17? Så er der markant bedre plads, selv på de store rejsedage.

Selvom antallet af elbiler er steget eksplosivt, er ladeinfrastrukturen fulgt ret godt med. Clever har alene det seneste år øget antallet af lynladere med 31 procent for at imødekomme det stigende behov.

LÆS MERE: Ny Clever-funktion: Nu kan du oplade elbilen ved internetnedbrud

Hold øje med 2. juledag

Når julemiddagen er overstået, vender trafikken.

Vejdirektoratet forventer fornyet pres den 26. december, når folk søger retur mod Sjælland.

Igen er det tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00, du skal forsøge at styre udenom, hvis du vil have lynhurtig adgang til strømmen.

Du kan altid følge den aktuelle trafiksituation og se eventuelle hændelser på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 19. december 2025. Teksten er den 23. december 2025 aktualiseret.

Mere til historien

Elafgiften styrtdykker efter nytår, hvilket burde være en glæde for dig med elbil. Men tjek lige din elregning en ekstra gang – flere selskaber skruer nemlig prisen op, netop som afgiften ryger ned.

MG salg slår rekord: 300.000 biler solgt i Europa

Den kinesiske bilgigant stormer frem i både Europa og Danmark. Se de nye tal bag succesen og find ud af, hvilke modeller danskerne køber flest af.

(mere…)
Skoda Elroq runder 10.000 biler: Danmarks mest solgte i 2025

Skoda Elroq har netop sat en historisk rekord i Danmark. Den elektriske SUV er nu landets mest solgte bil efter 10.000 leveringer på rekordtid.

(mere…)
MG S6 EV pris: Her er de danske priser på ‘Tesla-udfordrer’

Nu er de danske priser på den nye MG S6 EV officielle. Den elektriske SUV lander med en startpris, der går direkte efter Tesla Model Y. Se alle priserne her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram