Hovedtelefoner i verdensklasse | Test af B&W Px7 S3

TEST: Bower & Wilkins Px7 S3 lyder virkelig fantastisk, er min konklusion.

KORT UDGAVE
Bowers & Wilkins Px7 S3 er et premium trådløst headset med elegant design og fremragende lydkvalitet. Det er lettere og slankere end forgængeren, med forbedret komfort og fysiske knapper. Lydbilledet er fyldigt, detaljeret og dynamisk med god bas. Headsettet har 30 timers batterilevetid med ANC og understøtter avanceret Bluetooth med højopløst lyd. Appen giver EQ-kontrol og "True Sound". Dog kan headsettet ikke foldes sammen , har ingen IPx-certificering og nogle funktioner kræver fremtidige opdateringer.

Bowers & Wilkins Px7 S3 hovedtelefoner
Px7 S3 ser lækre ud, føles lækre og lyder fantastisk (Foto: B&W)

B&W – Bowers & Wilkins Px7 S3 er et sæt lækre hovedtelefoner, der leverer en fantastisk lyd og dermed cementerer deres plads i premium-segmentet.

Disse trådløse hovedtelefoner er redesignet så grundigt, at de nærmest fremstår som en helt ny model sammenlignet med deres forgænger, Px7 S2e.

Herunder kan du læse om mine oplevelser med Px7 S3-hovedtelefonerne.

Virkelig god design- og byggekvalitet

Px7 S3 er visuelt tiltalende med et eksklusivt og elegant design, der kan minde om Bang & Olufsens æstetik.

Byggekvaliteten er i top, og hovedtelefonerne føles robuste og luksuriøse.

Hovedtelefonerne vejer 300 gram, hvilket er en lille reduktion fra S2e 310 gram, og gør dem lettere at have på og transportere.

Ørepuderne er nu tyndere og sidder tættere på ørene. Dette forbedrer komforten, og de udskiftelige ørepuder i kunstlæder sikrer lang holdbarhed. Hovedbøjlen er også forbedret og kan udskiftes, selvom dette kræver professionel hjælp.

Både ørepuder og hovedbøjle indeholder memory-skum for en behagelig pasform.

Fysiske knapper er bibeholdt frem for touch-kontrol, hvilket er et stort plus i min optik.

På højre side findes volumenkontrol og en multifunktionsknap til afspilning/pause og skift af nummer. Venstre ørekop har en tænd/sluk- og Bluetooth-parringsknap samt en konfigurerbar “Quick Action”-knap, der kan bruges til at skifte mellem ANC eller stemmeassistent.

Bowers & Wilkins Px7 S3 hovedtelefoner
Pasformen har god (Foto: B&W)

Du får fremragende lydkvalitet

Bowers & Wilkins hævder, at Px7 S3 er deres “mest avancerede og kompetente” trådløse hovedtelefoner nogensinde.

Jeg og flere andre anmeldere er enige om, at lyden er enestående og har fået et markant løft fra tidligere modeller.

Lydbilledet er fyldigt, detaljeret og yderst behageligt.

Med Px7 S3 trækkes lytteren dybt ind i musikken og får en intim lytteoplevelse.

Basgengivelsen er kraftfuld og dyb uden at blive dominerende, og den bibeholder smidighed og raffinement. Dette er dog ikke headsettet for “basshunters”, der ønsker en overvældende bas.

Hovedtelefonerne leverer fremragende dynamik, hvilket gør dem velegnede til en bred vifte af musikgenrer.

Du kan opnå en endnu bedre lydkvalitet ved en kablet forbindelse via USB-C. Selv med Bluetooth, for eksempel med Apple Music i lossless-kvalitet, er lydoplevelsen fremragende.

Jeg har dog oplevet, at lydstyrken ved brug af kablet (tilsluttet min Android-telefon) er markant reduceret.

Der medfølger også et 3,5 mm mini-jack til USB-C kabel, som kan bruges til analog lyd-output. Også her lyder hovedtelefonerne fantastisk, men du skal være opmærksom på, om lydkilden leverer tilstrækkeligt kraftigt output til det ønskede lydniveau.

Bowers & Wilkins Px7 S3 hovedtelefoner
Der medfølger en super lækker opbevaringsæske (Foto: B&W)

Funktioner og tilslutning

Px7 S3 understøtter Bluetooth 5.3 og et bredt udvalg af codecs, herunder SBC, AAC, aptX HD, aptX Classic, aptX Lossless og aptX Adaptive.

Dette giver mulighed for højopløst lyd op til 24-bit/96kHz via USB-C og 3,5 mm kabeltilslutning. Hovedtelefonerne har også Bluetooth Multipoint, hvilket gør det nemt at skifte mellem to tilsluttede enheder.

Batterilevetiden er op til 30 timer med aktiv støjreduktion slået til, hvilket er på niveau med konkurrenter som Sony WH-1000XM5. En bemærkelsesværdig funktion er hurtigopladning, der giver syv timers afspilningstid efter kun 15 minutters opladning.

ANC-systemet, der anvender otte mikrofoner (fire per ørekop), giver en solid barriere mod omverdenen. Mens det effektivt reducerer lavfrekvent støj, er det mindre effektivt til at dæmpe trafikstøj eller stemmer.

Opkaldskvaliteten er god, med naturlig talegengivelse og effektiv reduktion af baggrundsstøj. Her hjælper B&W’s ‘ADI Pure Voice’ stemmebehandlingsteknologi. Det skal siges, at dette headset er designet til musik og podcasts, ikke til opkald og onlinemøder.

Bowers & Wilkins Music-appen (tilgængelig for Android og iOS) giver mulighed for at tilpasse brugeroplevelsen, justere en fembånds equalizer og tjekke hovedtelefonernes status.

En “True Sound”-mulighed i appen giver lyttere mulighed for at opleve lyden, som B&W har tiltænkt den, uden yderligere EQ-justeringer.  Denne funktion oplever jeg faktisk som ret effektiv.

Fremtidige opdateringer forventes at inkludere Auracast-understøttelse, LE Audio og LC3-codec, samt rumlig lyd. Px7 S3 har dog ikke en IPx-certificering, hvilket betyder, at de sandsynligvis bør undgås i kraftig regn.

B&W Px7 S3 award

Konklusion: Jeg er vild med dem!

Bowers & Wilkins Px7 S3 er en succesfuld opfølger til Px7 S2e, der overgår sine forgængere på næsten alle områder, især lydkvalitet og raffineret design.

Deres kraftfulde og underholdende lyd, kombineret med forbedret byggekvalitet og brugervenlighed, gør dem til et stærkt valg i et konkurrencepræget marked.

Selvom støjannullering ikke er absolut klasseførende, er Px7 S3 samlet set et yderst anbefalelsesværdigt produkt for dem, der søger en fremragende trådløs hovedtelefon til en fair pris.

Hovedtelefonerne sælges til en vejledende pris på 3.199 DKK i Danmark.

Aktuelle priser på Bowers & Wilkins Px7 S3

Herunder kan du se dagspriserne på Bowers & Wilkins Px7 S3.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Fantastisk lydkvalitet med fyldig klang og imponerende detaljer.
  • God batterilevetid på op til 30 timer med ANC aktiveret.
  • Eksklusivt og elegant design med høj byggekvalitet.
  • Forbedret komfort, lav vægt og blødere ørepuder med memory-skum.
  • Har Bluetooth-codecs som aptX Adaptive og aptX Lossless, samt mulighed for kablet lytning i høj opløsning.
  • Rimelig pris

Lidt at tænke over

  • Mindre effektiv støjannullering sammenlignet med de bedste konkurrenter, især med hensyn til trafikstøj og stemmer.
  • Fysiske knapper til ANC og volumen – begrænset programmeringsfrihed.
  • Hovedtelefonerne kan ikke foldes sammen.
  • Ikke alle annoncerede funktioner (f.eks. Auracast og rumlig lyd) er tilgængelige ved lanceringen.
  • Ingen IPx-certificering, hvilket betyder, at man bør passe på med at bruge dem i kraftig regn.

Mere til historien

Px7 S3 understøtter Google Fast Pair og Snapdragon Sound.

Bowers & Wilkins Px7 S3
Er Mova 600 et godt og prisvenligt alternativ til Dreame?

VIDEO: Jeg har testet Mova 600 med ret fornuftige resultater. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Nintendo Switch 2 er en fin opgradering med svipsere  | Test

(mere…)
Jeg ville købe Motorola Edge 60 Pro | Test

(mere…)
Billigt dansk headset overrasker med stor lyd | TEST: Wavell 4 Plus

TEST: Wavell 4 Plus er et billigt in-ear-headset, men er det et godt køb?

(mere…)
Ja! Den kan lave kaffe med en app | Test af Delonghi Eletta Explore

(mere…)
AirPods Pro 3 lanceres først i 2026

RYGTE: Det lader ikke til, at vi får nogle AirPods Pro 3 i år – i stedet må du vente til næste år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram