Stop! Vent med at installere den nye iPhone-opdatering

Med præsentationen af iOS 26 kan det være fristende at installere beta-versionen på din iPhone.

iOS 26, iPhone (Foto: Apple)
Selvom det kan være fristende at hente den nyeste beta, burde du vente, hvis du ikke er udvikler. (Foto: Apple)

Med præsentationen af iOS 26 kan det måske være fristende at installere beta-versionen, men du bør vente lidt med det.

Hvis du godt kan lide at være med på bølgen eller måske være først til at installere de nye beta-versioner til iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV, så er der nogle ting, du lige skal være opmærksom på.

Den mest oplagte er, at det er en beta og dermed også en til tider ustabil software. Derfor vil du kunne opleve fejl, som kan være irriterende eller trælse.

Personligt har jeg kørt med beta i flere år, primært for at teste softwaren og kunne skrive artikler om kommende funktioner ud fra egne erfaringer. Dette har dog sommetider konsekvenser.

Nærmest hver gang er der apps, som crasher, eller funktioner, som ikke virker – også “gamle” funktioner.

I det mere kritiske har jeg oplevet, at NemID ikke virkede, eller at min netbank ikke ville logge mig ind, grundet ukendt software. Det er blevet mere stabilt med årene, men stadig ikke perfekt.

Det er også værd at huske, at det i øjeblikket kun er udvikler-betaen, som faktisk er tilgængelig, og at den offentlige beta – eller Public Beta – først kommer lidt senere. Især ved de første versioner kan fejlene være mest kritiske.

Derfor vil det ultimative råd være ikke at installere beta på din primære enhed i tilfælde af, at noget vigtigt pludselig ikke vil virke.

LÆS MERE: Sådan ændres din iPhone i efteråret

Du kan ikke fortryde

En anden vigtig detalje, som nogen desværre glemmer, handler om Apple Watch og Apple TV. Her er det nemlig ikke muligt at ‘downgrade’ igen.

Dette betyder, at hvis du installerer watchOS 26 beta, så kan det ikke gøres om igen, hvis du fortryder, eller der er for mange fejl. Tidligere har det kunnet sendes ind til Apple – det ved jeg ikke, om man stadig kan.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Apple TV, hvor det kun er Apple TV HD, som umiddelbart stadig kan downgrades. De øvrige kan ikke.

Husk også, at watchOS er afhængig af iOS. Det betyder, at din watchOS-version ikke kan være højere end din iOS-version. Så for at hente watchOS 26 er du nødt til at installere iOS 26.

Selvom du godt kan downgrade en iPhone, så vil du ikke kunne synkronisere med uret, da det stadigvæk ikke vil kunne downgrades.

Slå koldt vand i blodet

Den bedste anbefaling vil helt klart være at slå koldt vand i blodet og vente, til softwaren er uden for beta – eller i det mindste springe de første beta-versioner over.

Over det sidste stykke tid har jeg primært dækket nye softwareopdateringer og nyheder inden for Apple her på MereMobil.dk, og med dette års nyheder er det heller ingen undtagelse – så hold øje med sitet for flere artikler om den nye software.

LÆS MERE: Apple Intelligence er bekræftet på dansk

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Det ventes, at iOS 26 officielt er klar til september, omkring annonceringen af næste generation iPhones.

Apples smarte Siri har lange udsigter

Den intelligente Siri er endnu ikke lanceret og det har stadig lange udsigter.

(mere…)
Dessertnavnet til Android 17 afsløret

Rygterne har svirret og nu er kodenavnet for Android 17 afsløret. 

(mere…)
MacBook Pro med OLED-skærm kan få flere gode nyheder

RYGTE: Til næste år ventes Apple at udgive deres første MacBook med OLED-skærm.

(mere…)
Tim Cook har overgået Steve Jobs på jobbet

Apple har nået ny milepæl, da Tim Cook nu har siddet længere på topposten end grundlæggeren Steve Jobs.  

(mere…)
Datoen for iPhone 17-lanceringen er angiveligt lækket

Datoen for Apples kommende iPhone-lancering er måske afsløret af interne kilder hos tyske mobiludbydere.

(mere…)
Ny iPhone-software ødelagde MitID

Hvis du kører med iOS 26 beta eller overvejer det, så er der en lille advarsel.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram