OnePlus Watch 3 kommer i en mindre størrelse

OnePlus Watch 3 fik tidligere i år en særdeles positiv modtagelse. Nu kommer det i en mere kompakt version.

Welness_white_OnePlus_Watch3_43mm
Den nye version af OnePlus Watch 3, krymper fra 47 til 43 millimeter (Foto: OnePlus)

Da jeg tidligere på året testede OnePlus Watch 3, var et af mine kritikpunkter størrelsen. Det var slet og ret lidt stort til mit håndled. Det retter OnePlus op på en mindre version af Watch 3, der nu er krympet fra 47 til 43 millimeter.

Den nye version bevarer ifølge OnePlus funktionaliteten fra den større model, men er pakket ind i et lettere og mere diskret design, målrettet mindre håndled.

Samme ydeevne, tilpasset mindre håndled

Modsat andre små smartwatches, får OnePlus Watch 3 43 mm ikke færre funktioner. Det leverer på trods af det lettere og slankere design, stadig en fuldt udstyret smartwatch oplevelse.

Med den mindre størrelse, følger en mindre skærm på 1,32 tommer, der er beskyttet af et let buet stykke krystalglas.

Skærmen er indrammet af en aluminiumsramme og hele uret har en vægt på små 37,8 gram. Det gør det til det hidtil mest kompakte smartwatch, fra OnePlus.

Fokus på både fysisk og psykisk velvære

OnePlus ser muligheden for at monitorere sundhedsdata, som en kernefunktion i smartwatches. Derfor er både fysisk og psykisk velvære i fokus, med den opgraderede ’Mind & Body Evaluation’-funktion. 

Det indbefatter bland andet et realtidsbarometer, der hver halve time måler kroppens træthedsniveau for at give indsigt i, hvordan det påvirker den mentale tilstand.

Samtidig registrerer uret også daglige stressmønstre og hjælper med at identificere de faktorer, der bidrager til stress.

Det kan også bidrage med en guidet vejrtrækningsøvelse med realtidsfeedback, der viser, hvordan kroppen reagerer på øvelsen.

Der leveres daglige og ugentlige rapporter om brugerens mentale og fysiske tilstande samt personlige anbefalinger til at reducere stress og forbedre brugerens velbefindende. 

OnePlus Watch 3 43 mm lanceres den 8. juli. Der er endnu ikke meldt noget ud om pris på uret.

Mere til historien

Sammen med OnePlus Watch 3 43 mm, lanceres også fire andre produkter. Herunder OnePlus Nord 5, OnePlus Nord CE 5, OnePlus Buds 4 og OnePlus Pad Lite.

OnePlus 15: Derfor behøver en topmodel ikke koste en formue

Med et enormt batteri, lynhurtig opladning og fire års opdateringer leverer OnePlus en komplet flagskibs-pakke. Spørgsmålet er, hvorfor man skulle betale mere hos konkurrenterne?

(mere…)
OnePlus 16 Pro rygte: Vender Pro-modellen tilbage?

OnePlus har droppet Pro-navnet i årevis, men et nyt læk antyder, at en OnePlus 16 Pro eller Ultra kan være på vej senere i år.

(mere…)
Dårligt nyt til OnePlus-fans: OnePlus Nord 6 og Open 2 meldes i fare efter spareplan

Efter usikkerhed om OnePlus’ fremtid i Danmark rammer sparekniven nu selve produkterne. Både ventede topmodeller og den populære Nord-serie rygtes nu i fare for aflysning.

(mere…)
Hvad sker der med OnePlus Danmark? Moderselskab i massiv spareøvelse

Mens OnePlus 15 netop er landet i butikkerne, ryster moderselskabet OPPO posen. Under dække af ”Group Combat” samles alle brands i én central enhed, hvilket kan få konsekvenser for den danske organisation.

(mere…)
OnePlus 15R test: Batteriet er genialt, men der er kameraknas

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram