Kom tæt på Motorolas nye stærke og prisvenlige telefon

VIDEO: Motorola Edge 60 Pro er en telefon, som jeg selv ville købe.

Motorola Edge 60 Pro
Motorola Edge 60 Pro (Foto: MereMobil.dk)

SE VIDEOEN: Her er min video om Motorola Edge 60 Pro (7 min)

Motorola har i det konkurrenceprægede smartphone-marked fundet en formel, der virker – og det til en pris, der får øjenbrynene til at løfte sig.

Motorola er rigtigt gode til mellemklassetelefoner. Faktisk så gode, at jeg har glemt, at Edge 60 Pro ikke var en topmodel.

Motorola Edge 60 Pro imponerer ved første øjekast. Den er slank, let og har en nubret bagside, der giver et godt greb – særligt i den lilla version.

Fronten domineres af en stor og lysstærk P-OLED-skærm, beskyttet af Corning Gorilla Glass 7i. Selv i direkte sollys leverer skærmen en klar og farverig oplevelse.

LÆS TESTEN: Sådan er Motorola Edge 60 Pro

Telefonens kamerasetup er ambitiøst: en 50 megapixels hovedsensor, 50 megapixels ultravidvinkel, 10 megapixels telefoto med 3x optisk zoom og et 50 megapixels frontkamera.

Resultatet er billeder i høj kvalitet under de fleste forhold – også i aftentimerne.

Dog kunne jeg ønske min en kraftigere zoom og mulighed for 4K-videooptagelse med 60 fps, som desværre er begrænset til 30 fps.

Med et batteri på 6.000 mAh holder Edge 60 Pro strøm i op til to dage. Opladningen er lige så imponerende: Op til 90 watt – forudsat at man bruger den rette oplader og kabel. I praksis kan telefonen oplades fra 10 til 87 procent på blot 30 minutter, viser min test.

Motorola har valgt MediaTek Dimensity 8350 Extreme som motor i Edge 60 Pro, suppleret af 8 GB RAM og mulighed for virtuel RAM-boost.

Selvom det ikke er en topmodel-processor, klarer telefonen både daglig brug og videoredigering uden problemer.

Softwaren minder meget om Googles Pixel-telefoner, hvilket giver en ren og intuitiv Android-oplevelse.

Motorola har integreret en række AI-funktioner (Moto AI), som f.eks. opsummering af beskeder og transskribering af notater. Funktionerne er dog endnu ikke fuldt udviklede og fremstår som et supplement snarere end en gamechanger.

Med en vejledende pris på 4.799 kroner – og set på Pricerunner til omkring 3.600 kroner for modellen med 512 GB lagerplads – leverer Motorola Edge 60 Pro en imponerende pakke til prisen. Den udfordrer grænserne for, hvad man kan forvente af en mellemklassetelefon og er et oplagt valg for dem, der vil have meget mobil for pengene.

Jeg giver Motorola Edge 60 Pro topkarakter.

Mere til historien

Motorola Edge 60 Pro fås i Danmark med 512 GB lagerplads som den eneste variant.

Dette er toppen af foldbare telefoner | Motorola Razr 60 Ultra

(mere…)
Er Mova 600 et godt og prisvenligt alternativ til Dreame?

VIDEO: Jeg har testet Mova 600 med ret fornuftige resultater. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Jeg ville købe Motorola Edge 60 Pro | Test

(mere…)
Skoda Elroq under lup – få svar på dine spørgsmål

VIDEO: Vi har prøvekørt Skoda Elroq og samlet jeres spørgsmål. Du finder alle svarene her.

(mere…)
Motorola bekræfter Android 16 til udvalgte telefoner 

SE LISTEN: Motorola har meldt ud, hvilke af deres telefoner, som vil modtage Android 16-opdateringen. 

(mere…)
Her er Motorolas prisvenlige sommermodeller

Moto G56, G86 og G86 Power er tre nye telefoner, der prismæssigt er ret interessante.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram