Microsoft har varslet stor prisstigning
Det bliver dyrere at købe en Xbox-konsol og spil fremadrettet. Microsoft hæver priserne.

Microsoft har besluttet at hæve prisen for Xbox-konsoller, spil og tilbehør globalt. Prisstigningerne træder i kraft pr. 1. maj 2025. Det oplyser Microsoft i en pressemeddelelse.
Særligt i USA vil forbrugerne kunne mærke prisstigningen, da Xbox Series X 2TB stiger med 130 dollars, mens versionen med 1 TB stiger med 100 dollars. Series S får en prisstigning på 80 dollars.
Eksklusive Xbox-spil er klar til PS5
I EU er prisstigningen mindre her vil alle konsoller, både Series S og X, stige med 50 dollars.
Prisstigningerne rammer også Xbox-spil, som vil stige med omkring 10 dollars – i hvert fald på det amerikanske marked. Det forlyder fra Microsoft, at spil som allerede er på markedet, ikke vil blive ramt af prisstigningerne.
Vi forstår, at disse ændringer er udfordrende, og de er blevet foretaget efter nøje overvejelse af markedsforholdene og de stigende udviklingsomkostninger. Fremadrettet fortsætter vi med at fokusere på at tilbyde flere måder at spille flere spil på tværs af alle skærme og sikre værdi for Xbox-spillere, skriver Microsoft i pressemeddelelsen.
Du kan se dagsaktuelle priser herhjemme på Pricerunner.dk.
Mere til historien
Spillene til den kommende Nintendo Switch 2 bliver også dyrere end tidligere.