Den mest simple telefon i verden
Doro Leva X10 er sandsynligvis den mest simple telefon, der findes. X10 har funktioner målrettet politi, hospitaler og personer med funktionsnedsættelse.

I dag kan telefoner næsten ikke blive avancerede nok. Dette gælder uanset prisklasse. Du kender det: MitID, bank, sociale medier og et væld af apps plus relativ avanceret betjening i menuer osv.
Alternativet er featurephones. Altså dem, der ikke er smartphones, og som har taster, men i visse situationer kan der være behov for endnu mere simple telefoner.
Her kommer Doro Leva X10 ind i billedet.
På fronten er der stort set kun fire opkaldstaster og de klassiske “accepter” og “afvis”-knapper.
Kan ikke ringe til hvem som helst
De fire genvejstaster til opkald giver mulighed for at ringe til fire udvalgte telefonnumre, som telefonens administrator kan indstille og ændre.
Dette giver fuld kontrol over, hvem der kan ringes til.
Det er også muligt at autorisere de telefonnumre, der kan ringe til Doro Leva X10. Vi taler altså om en telefon med yderst begrænsede funktioner.
Hvem har brug for en SÅ simpel telefon?
Leva X10 er oplagt til politi, myndigheder, hospitaler – og måske børn.
Anvendelsesmulighederne for Leva X10 er overalt, hvor der er brug for kun at kunne modtage opkald fra udvalgte numre eller ringe til et meget begrænset antal personer.
Nogle af de nævnte anvendelsesområder er:
- Politi og fængsel
- Myndigheder
- Servicefunktioner
- Hospitaler
- Industri
- Personer med alzheimer/demens/funktionsnedsættelse
Hvis en indsat i et fængsel skal foretage telefonopkald, er Doro Leva X10 oplagt, da der ikke kan ringes til alle numre. Andre udefra kan således heller ikke ringe til telefonen, medmindre nummeret er autoriseret.
Leva X10 kan også anvendes til for eksempel børn, hvor forældre har brug for at kunne styre, hvilke personer barnet kan være i kontakt med.
Personer med nedsat funktionsevne af den ene eller anden art kan naturligvis også have glæde af X10.
Doro Leva X10 har desuden GPS-funktion, så personer med den rette godkendelse kan se, hvor telefonen befinder sig. Højttaleren har en maksimal lydstyrke på 85 dB, og telefonen er kompatibel med høreapparater.

OM DORO LEVA X10
- Nem at holde, høre og foretage opkald med.
- Begrænsning af indgående opkald til betroede kontakter.
- Fire store hurtigopkaldsknapper.
- Daglige påmindelser (for eksempel medicin).
- Tryghedsknap og sikkerhedstimer med GPS-positionering.
- Valgbare brugertilstande (tilpasning af beskyttelsesniveau og brugervenlighed).
- Mulighed for at få brugerens GPS-position via SMS.
Hvad koster verdens mest simple telefon?
Doro Leva X10 er måske den mest sikre og simple telefon i verden, og den er faktisk ikke dyr.
Leva X10 koster 1.299 kroner (vejledende pris). Du kan læse mere om Leva X10 her.
LÆS MERE: Fra hospitaler til butikker – Denne Doro-telefon er mere end blot ældrevenlig
Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.
Mere til historien
X10 har også en såkaldt ”Safeguard” indbygget, hvor man kan blokere for f.eks. telemarketing og telefonsælgere.