Apple er uenige, men accepterer et forlig, der lukker sagen

Apple har accepteret et forlig i sagen om Siri-optagelser, men udtaler stadig, at data aldrig har været solgt.

Siri på iPhone 11 Pro med iOS 14 beta
Siri på iPhone blev oprindeligt lanceret som en app, inden den blev opkøbt af Apple og integreret i iOS. (Foto: MereMobil.dk)

Tilbage i 2019 kom det frem, at konsulenter hos Apple lyttede til Siri-samtaler med henblik på produktforbedring.

Det vakte en del postyr, da ikke alle var bekendt med, at samtaler kunne blive gemt, eller at der var nogle, som lyttede til dem. Apple nævnte i sin tid at det var anonyme optagelser.

I Apples privatlivspolitik stod der ganske rigtigt, at Siri-samtaler kunne blive brugt til forbedring, men det var ikke nævnt, at det var mennesker, som ville lytte dem igennem, eller konsulenter for den sags skyld.

Sidenhen har Apple gjort det mere gennemskueligt, og du kan nu vælge, om Siri-samtaler må deles med Apple eller ej.

Lyttede Siri med og solgte Apple data?

Det udløste en retssag, hvor kunder anklagede Apple for dette og oplyste, at de var blevet overvåget gentagne gange uden deres samtykke.

Sagen blev efterfølgende afvist af en dommer, da de ikke kunne bevise, om Apple rent faktisk havde optaget deres samtale.

Efterfølgende blev der indgivet en ny sag. Denne gang med påstand om, at Siri-data er blevet brugt til reklameformål.

Blandt andet blev det fremhævet, at sagsøgerne havde snakket om Air Jordan-sko, hvorefter de efterfølgende fik reklamer for Air Jordan-sko, hvilket leder til, at Apple altså har måttet sælge data videre.

LÆS MERE: Siri-forespørgsler bliver hørt af Apple – også de fortrolige

Det er denne sag, som Apple har indgået et forlig i, men de understreger dog, at forliget ikke skyldes, at de er enige i anklagerne, men derimod ønsker sagen afsluttet. Det skriver Macrumors.

I en erklæring fra Apple lyder det:

“Siri has been engineered to protect user privacy from the beginning. Siri data has never been used to build marketing profiles, and it has never been sold to anyone for any purpose. Apple settled this case to avoid additional litigation so we can move forward from concerns about third-party grading that we already addressed in 2019. We use Siri data to improve Siri, and we are constantly developing technologies to make Siri even more private.”

Hvad er op og ned?

Det kan være svært at forstå, hvorfor Apple skulle acceptere et forlig, de ikke er enige i, og vi har prøvet at dykke lidt ned i det.

En eventuel retssag vil næsten uanset hvad sikre et tab for Apple, også selvom de får medhold. Forliget, de har indgået, dækker nemlig over 95 millioner dollars, der går igennem et gruppesøgsmål.

For et stort firma som Apple er 95 millioner dollars ret billigt sluppet, da en retssag vil betyde dyre sagsomkostninger og en masse tid og ressourcer, der kan bruges andre steder.

Accepteringen af forliget kan selvfølgelig også skyldes, at Apple faktisk har solgt Siri-data videre og ikke ønsker at blive “taget” i det. De har altså ikke brug for, at deres interne strategier bliver offentlige via en retssag.

Dette virker dog mere usandsynligt, hvis man ser på Apples fokus på privatliv, forretningsmodel og manglende beviser.

Naturligvis ved vi det heller ikke, men prøver at bringe forskellige nuancer ind i den efterhånden gamle sag.

LÆS MERE: Banebrydende teknologi til talegenkendelse

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Gruppesøgsmålet sikrer, at involverede kan modtage op til 20 dollars, alt efter hvor mange der i sidste ende er berettiget til kompensation.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram