Nyt HDMI 2.2 på vej
En ny generation af HDMI ventes lanceret ved CES-messen i januar.
Det er efterhånden nogle år siden, at HDMI 2.1-standarden blev lanceret.
Dengang var nyhederne højere båndbredde og flere muligheder for højere opløsning og opdateringshastigheder.
På daværende tidspunkt var 4K i 120 Hz ikke rigtig muligt, men det ændrede sig med HDMI 2.1.
I dag finder vi porten i en lang række enheder, såsom PlayStation 5, Xbox Series X og udvalgte Apple TV 4K.
Nu lader det dog til, at vi snart får en nyere version med et sandsynligt navn, der vil være HDMI 2.2. Det fortæller wccftech blandt andet.
Når CES-messen afholdes i januar, så bliver det med lanceringen af et nyt HDMI. Det ventes, at ske ved en event den 6. januar, hvilket er dagen før CES-messen officielt skydes i gang.
I øjeblikket er det 4K med 120 Hz eller 8K med 60 Hz, der er standarden, og med en båndbredde på 48 Gbps.
Det vil ikke være utænkeligt, hvis den nye standard overgår dette, men i og med at 8K-tv aldrig rigtig fik et gennembrud, kan det måske være tvivlsomt, hvor meget der er brug for opgraderinger på dette område.
En introduktion af en ny standard vil også betyde nye kabler og vil nok også tage nogle år, før vi rigtig ser produkter med den nye standard, der gør brug af det.
LÆS MERE: PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?
Mere til historien
Hos MereMobil.dk er vi ikke fysisk til stede ved CES, men vi kommer til at dække de store nyheder derfra på sitet.