Apple lancerer store nyheder i denne uge
RYGTE: Denne uge kommer Apple med en serie opdaterede enheder. Få overblikket her.
Rygterne har svirret længe, men nu er de tæt på at være officielle.
Apple er klar til at lancere en række nye Mac-computere med fokus på forbedret ydeevne.
Rygterne kommer via den altid velinformerede Marc Gurman, tech- og Apple analytiker hos Bloomberg.
Der er tale om en 24-tommers iMac, to nye versioner af den prisvenlige Mac Mini, samt en opdateret 16-tommers MacBook Pro og både high-end og low-end konfigurationer af dennes 14-tommers pendant.
Her kan du læse min test af iMac M3.
Gense min test af iMac med M3-chip
Kraftig M4-chip i alle produkter
Hjertet i de nye Mac-computere er Apples nye M4-chip.
iMac’en vil blive udstyret med en entry-level M4, mens Mac Mini’en kommer i to varianter med henholdsvis en basis M4 og en M4 Pro-chip.
MacBook Pro-modellerne vil derimod få de mere potente high-end M4-chips, lyder det fra Bloomberg.
En af de mest bemærkelsesværdige forbedringer i M4-chippen er den opgraderede Neural Engine, der er designet til at accelerere kunstig intelligens og maskinlæring.
Denne teknologi vil give alle de nye Mac-computere et betydeligt løft inden for AI-opgaver, herunder Apples “Apple Intelligence”-funktioner.
Apple Intelligence er dog fortsat ikke tilgængelig i Danmark og resten af EU.
Du kan få technyheder gratis i indbakken 3 gange om ugen. Tilmeld dig her.
Stor opdatering af Mac Mini
For første gang nogensinde vil Mac Mini’en understøtte ray tracing, en avanceret grafikteknik, der skaber mere realistiske billeder og forbedrer spiloplevelsen markant.
Dette er en længe ventet funktion, der vil glæde både gamere og kreative professionelle. Apple planlægger også at implementere ray tracing i Mac Studio og Mac Pro næste år, når disse maskiner opgraderes til M4-chippen, forlyder det.
Selvom M4-chippen byder på en markant forbedring i forhold til M1-modellerne, vil springet fra M3 til M4 være mere moderat. Har du en ældre M1-maskine, kan du dog forvente en oplevelse, der minder om den revolutionerende overgang fra Intel-processorer til Apples egne chips, ifølge rygterne.
Den nye Mac Mini har gennemgået en radikal transformation. Den er blevet mindre og byder på et nyt design med porte både foran og bagpå.
LÆS MERE: Ny Mac Mini er på størrelse på et Apple TV
MacBook Pro: Mere power og hukommelse
MacBook Pro-modellerne vil være spydspidsen i Apples nye Mac-serie.
Det forventes, at Apple vil lancere 14-tommers modellen med mindst 16 GB RAM som standard, hvilket er en betydelig opgradering i forhold til tidligere modeller.
På MereMobil.dk holder vi naturligvis øje med den officielle præsentation fra Apple, så vi får lyd over, om rygterne holder vand.
GUIDE: Disse Mac-computere skal du IKKE købe
Mere til historien
Apple har ikke kommenteret eller bekræftet lanceringen eller oplysningerne fra Bloomberg.