Xiaomi frigiver klaptelefonen Mix Flip

Xiaomi Mix Flip bliver tilgængelig for langt flere. Mix Flip er en direkte konkurrent til Samsung Galaxy Z Flip6.

Xiaomi Mix Flip, 2024
Der er gjort meget ud af, at man fra telefonens front (sammenklappet) kan betjene telefonen (Foto: MereMobil.dk)

I sommer kom Xiaomi Mix Flip på det kinesiske marked, men snart er turen kommet til de første lande uden for Kina.

Sammen med lanceringen af Xiaomi 14T Pro og 14T annoncerede Xiaomi dette som en “one more thing” ved afslutningen af præsentationen i Berlin.

Det vigtigste at sige om Mix Flip er, at frontskærmen er hele fire tommer, og designet er sådan, at telefonen kan bruges til mange ting uden først at åbne klappen til den store skærm på 6,86 tommer.

Xiaomi går således samme vej som Motorola med Razr 50 Ultra, som du kan læse min anmeldelse af her.

Xiaomi Mix Flip specs
Xiaomis europæiske præsentation af Xiaomi Mix Flip (Foto: MereMobil.dk)

Dette er Xiaomi Mix Flip

Selvom der er tale om en klaptelefon med foldbar skærmteknologi, så har Xiaomi ikke sparet på ydelsen. Telefonen kører på Snapdragon 8 Gen 3 chipsettet fra Qualcomm, præcis som Samsung Galaxy Z Flip6.

En spændende detalje er, at Xiaomis klaptelefon har kameraer, som er optimeret i samarbejde med Leica, præcis som på de almindelige topmodeller 14T Pro og 14T. Dermed får man også på klaptelefonen adgang til f.eks. de særlige Leica style fotoprofiler.

Hovedsensoren har 50 megapixels opløsning, men der er også en telefotolinse med 2x optisk zoom. På Samsung Galaxy Z Flip6 finder du ikke en telefotolinse, men en ultravidvinkel sensor, som Xiaomi således ikke tilbyder.

Batteriet har en kapacitet på 4.760 mAh, som kan oplades med op til 67 watt via kabel. Trådløs opladning understøttes ikke.

Xiaomi Mix Flip får også adgang til Xiaomi og Googles AI-funktioner, herunder Gemini og Circle to Search.

Xiaomi Mix Flip, 2024
Da jeg prøvede Mix Flip kunne jeg konstatere, at der som hos konkurrenterne, stadig er en synlig skærmfold (Foto: MereMobil.dk)

Kommer Xiaomi Mix Flip til Danmark?

Foldbare telefoner og klaptelefoner er nichetelefoner, som ikke mange køber, selvom de virker spændende. Det betyder også, at Xiaomi har fundet, at Danmark ikke er stor nok til en lancering. I hvert fald ikke i denne omgang.

Xiaomi fortæller til MereMobil.dk, at der “for nu” ikke er planer om at gøre Xiaomi Mix Flip tilgængelig i Danmark.

En dansk pris på Mix Flip er naturligvis ikke kendt, men den internationale pris er meldt ud til 1.299 euro – svarende til 9.700 danske kroner uden moms og afgifter.

LÆS TESTEN: Sådan er Samsung Galaxy Z Flip6. Se også min video om Z Flip6.

Xiaomi Mix Flip, 2024
Telefonmenuen på Mix Flip i lukket tilstand (Foto: MereMobil.dk)

Mere til historien

Xiaomi lagde ved præsentationen vægt på, at de har mere omfattende køling af processoren, sammenlignet med Samsung. Xiaomi kalder det for “3D vapor chamber”.

Her er Xiaomi 14T og 14T Pro – fokus på kamera, AI og hurtigopladning

Skarpe natfotos og AI-boost til din hverdag, lover Xiaomi om den nye model Xiaomi 14T og 14T Pro.

(mere…)
Xiaomi forventer over 120.000 solgte SU7’ere

Salget af Xiaomis elbil går rigtigt godt. Det ventes salget runder 120.000 solgte biler inden årets udgang.

(mere…)
Snapdragon 8 kan få ny navngivning

KORT NYT: I en teaser for Xiaomi 15 får vi et lille hint om en ny navngivning af Snapdragon-serien.

(mere…)
Følg med i Xiaomi-eventet

Xiaomi's kommende event begynder lige om lidt, her kan du følge med.

(mere…)
Første billeder af Redmi Note 14 Pro

KORT NYT: Xiaomi har delt de første billeder af den kommende Redmi Note 14 Pro.

(mere…)
Xiaomi er nu andenstørste mobilproducent

I august har Xiaomi solgt flere smartphones end Apple, hvilket gør dem til den andenstørste mobilproducent i verden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram