Snapdragon-processor bringer AI til midrange-telefoner
Qualcomm har netop lanceret den nye processor Snapdragon 7s Gen 3, der vil bringe AI til midrange-telefoner.
Den nye processor, Snapdragon 7s Gen 3, til mellemklasse telefoner er klar fra Qualcom. Den bringer også understøttelse af AI, hvilket ellers har været forbeholdt topmodellerne.
Men nu understøtter Snapdragon 7s Gen 3 altså også generative AI-funktioner og avancerede sprogmodeller. Det betyder også, at mobilkøberne ikke nødvendigvis skal købe en flagskibsmodel for at kunne drage nytte af AI-funktioner.
Foruden AI-understøttelse er der også forbedringer i ydeevnen på den nye processor sammenlignet med forgængeren.
Snapdragon 8 Gen 4 er set på Geekbench
CPU’en er 20 procent hurtigere, mens Adreno-GPU’en er 40 procent hurtigere og så er den 30 procent hurtigere på AI-hastigheder. Qualcomm forventninger også den har en stigning på 45 procent i CPU-effektivitet. Det skriver GSMArena.com.
Snapdragon 7s Gen 3 understøtter blandt andet 5G, to SIM-kort, WiFi 6 og 6E, samt Bluetooth 5.4. Derudover har den også Snapdragon Sound Lyd med AptX Lossless-codec, rumlig lyd med hovedtracking og Qualcomms Aqstic Hi-Fi DAC.
Den understøtter telefoner med skærme, som har opdateringshastigheder på op til 144 Hz, video i 4K-opløsning og Qualcomms Quick Charge 4-ladeteknologi. Det skriver Android Authority.
Flere producenter har allerede meldt sig klar med en eller flere modeller i år, som vil benytte Snapdragon 7s Gen 3 processoren. Det ventes, at Xiaomi vil være først og allerede have en telefon klar i september måned. Det skriver Android Central.
Mere til historien
Rygterne har også længe svirret om, at Xiaomi vil være først med Snapdragon 8 Gen 4. Ligesom de var sidste år med Snapdragon 8 Gen 3.