iPhones skal hjælpe VAR i Premiere League

Premier League vil bruge iPhones til deres VAR-system, som skal hjælpe med at spotte offsides.

VAR / offside (Foto: Genius Sports)
Genius Sports vil bruge iPhones, når der skal tjekkes for offside i Premier League (Foto: Genius Sports)

Siden VAR blev indført, har det skabt mange debatter, især omkring offside. Det har givet diskussioner om alt fra at det ødelægger spillet, til at det er for upræcist.

I Premier League har de måske fundet løsningen. En række iPhones skal nemlig hjælpe med at spotte offsides, skriver The Verge.

For at forklare det grundlæggende, så har VAR-systemet nogle ulemper, når det gælder offside. Hvis flere spillere står tæt sammen, eller hvis de står i vinkler, hvor både linjedommer og kamera har svært ved at se spillerne ordentligt, så kan det give fejl.

I disse situationer har man brugt maskinlæring til at skabe et billede af situationen mellem spillerne. På trods af dette er der stadig risiko for menneskelige fejl, samt forsinkelser i afgørelsen.

Nu har Premier League indgået et samarbejde med Genius Sports om en bedre løsning. Her kommer iPhones ind i billedet.

Genius Sports kalder det “Semi-Automated Offside Technology” (SAOT) og fortæller, at teknologien kan skabe præcise 3D-gengivelser af spillerne, som i sidste ende kan hjælpe dommere og VAR med offside-forseelser.

LÆS MERE: Her er datoen for FC 25

Der skal en del iPhones til

Til udviklingen af løsningen vil der blive brugt mellem 24 og 28 iPhones, specifikt iPhone 15 Pro.

Grunden til at de vælger en smartphone er blandt andet, at 4K-kameraer er dyre, og netop iPhone var det, som firmaet havde mest erfaring med, når det kommer til softwareudvikling.

De mange iPhones bliver installeret på specialbyggede rigs med to ad gangen. De vinkles en smule forskelligt for at sikre, at området bliver dækket ordentligt.

Ifølge Genius Sports giver løsningen dem mellem 7.000 og 10.000 datapunkter, som kan bruges til at skabe en slags 3D-mesh af spillerne. Denne 3D-gengivelse kan bruges, når VAR-teamet skal afgøre, om der er tale om offside.

En anden fordel ved iPhone er muligheden for at optage med høje billedhastigheder, kombineret med deres indbyggede “vision processing”, som blandt andet omfatter iPhones Neural Engine.

LÆS OGSÅ: Desert Titanium er det nye farvenavn på iPhone

Mere til historien

Planen er at det nye system bliver rullet ud sidst på året og vil være klar til resten af sæsonen derefter.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
Apple nyheder 2026: Over 20 nye produkter på vej

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
iPhone 17e rygte: Apple retter en mangel

RYGTE: iPhone 16e skuffede på ét bestemt punkt. Nu ser det ud til, at Apple har lyttet – og iPhone 17e får præcis den opgradering, mange har savnet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram