Samsungs indtjening eksploderer – det gør udledning af CO2 også

Den verdensomspændende udvikling af kunstig intelligens sætter klimamål under pres. Google tvivler på egne klimamål.

en hånd holder et hukommelseskort
Samsung Electronics er målt på omsætning verdens største selskab inden for elektronik og IT. (Foto: Samsung/Unsplash)

Den energikrævende kunstig intelligens (AI) får techvirksomhedernes udledning af drivhusgasser til, ikke bare at stige, men til nærmest at eksplodere.

I slipstrømmen er der opstået et dilemma af de helt store. Samsung har nemlig ikke bare snuppet førertrøjen i techkæmpernes kamp om AI. Det sydkoreanske konglomerat står også til at høste frugterne af den verdensomspændende AI-satsning med en indtjening der forventes at blive 13-doblet.

Ifølge Computerworld er det den høje efterspørgsel efter teknologi, der kan understøtte AI, som er den direkte årsag til, at Samsung står over for en vild udvikling af selskabets indtjening.

I tørre tal drejer det sig om en stigning i indtjeningen på knap 44 milliarder kroner.

Samtidig har kunstig intelligens fået Google til at tvivle på egne klimamål. Google har et mål om klimaneutralitet i 2030, men må i det netop udsendte miljøregnskab for 2023 diskret konstatere, at selskabets udledning af drivhusgasser er steget med 48 procent de seneste fem år.

Stigningen er drevet af energikrævende datacentre til kunstig intelligens, konstaterer Google.

Googles kontorer og datacentre udledte alene 14,3 millioner ton CO2 i 2023. Til sammenligning udleder hver dansker i snit 13 ton CO2 om året, hvilket er mere end dobbelt op i forhold til gennemsnittet for verdensborgeren, der ligger på seks ton.

Google forklarer i rapporten, at stigningen primært skyldes øget energiforbrug i datacentre og forsyningskædens emissioner.

Oven i hatten kommer så, at Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at datacentre verden over (Apple, Facebook og Google har alle datacentre i Danmark, red.) vil fordoble deres forbrug af energi fra 2022 til 2026.

Desuden har analyseinstituttet SemiAnalysis vurderet, at datacentre i 2030 – på grund af udviklingen af kunstig intelligens – vil forbruge voldsomme 4,5 procent af den globale energiproduktion.

Mere til historien

Kunstig intelligens sniger ind alle steder. Ikke kun i din fritid, sundhedsvæsnet m.m., men især i dit arbejde. Således skrev vi for nylig om en analyse, som viser, at to ud af tre fuldtidsansatte inden længe vil anvende kunstig intelligens på daglig basis i deres arbejde. Læs mere om det her

Spark Mail vs. Outlook: Her er min vinder af mail-krigen

(mere…)
Hver fjerde dansker siger nej til AI: Samsung-topchef ser global tillidskrise

Mens branchen ræser mod en fremtid fyldt med kunstig intelligens, har næsten hver fjerde dansker trukket bremsen. Samsungs nordiske præsident, Jason Kim, mener nu, at branchen står over for en tillidskrise.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Samsung Galaxy S26 lancering: Her er datoen

Nyt læk afslører, at Samsung rykker deres Unpacked-event til februar. Læs om den nye Galaxy S26-serie, lynhurtig opladning og den nye 2nm-processor her.

(mere…)
Samsungs vision: Galaxy Watch vil analysere blodsukkerdata og spotte demens

Samsung har præsenteret en ambitiøs vision for fremtidens sundhed. Ved hjælp af AI og samarbejde med læger vil Samsung fange tidlige tegn på demens, før du selv mærker dem.

(mere…)
Samsung CES 2026: Her er de vigtigste nyheder

OVERBLIK: Det skorter ikke på "wow-effekt", når Samsung ruller deres 2026-lineup ud. Vi giver dig overblikket over de mest interessante nyheder – lige fra gigantiske 6K-skærme til vaske-robotter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram