Samarbejde skal skaffe flere ellastbiler på de danske veje

Norlys og DFDS vil sammen sikre nye ladestationer til den tunge transport.

en last oplades
Inden udgangen af 2025 vil der formentlig være 10 ladestationer til lastbiler i Danmark. (Foto: Norlys og DFDS/PR)

Elektriske varebiler, lastbiler og busser bliver – stille og roligt – en del af den trafikken på de danske veje.

Således bød 2023 bød på massive fremgange til alle tre biltyper i EU, hvor fremgangen for varebiler var 14,6 procent, mens antallet af nye lastbilsregistreringer steg med 16,3 procent

Danmark kan dog ikke prale med, at være i førertrøjen, men nu kan et samarbejde mellem energi- og telekoncernen Norlys og rederikoncernen DFDS måske være et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid for den tunge transport.

Samarbejdet drejer sig om, at få etableret en ladeinfrastruktur, som sikrer at DFDS’ flåde af ellastbiler på dansk jord har adgang til flere lademuligheder. Samtidig åbner samarbejdet for, at Norlys kan etablere en kundebase, der vil benytte ladestanderne.

– “Vognmændene har tøvet med at investere i ellastbiler, fordi der manglede et effektivt ladenetværk, mens vi i Norlys og andre ladeoperatører ikke har kunnet forsvare at bygge et udbredt ladenetværk, før der var ellastbiler på markedet,” udtaler Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning, i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at den “hønen og ægget”-problematik løses med samarbejdet, der betyder, at vognmændene er sikre på at kunne lade deres biler over hele landet.

I Danmark er der over 40.000 lastbiler – kun omkring 450 af dem kører på el. Resten er dieseldrevne, skrev Finans sidst i februar.

Mindst 10 ladestationer

Samarbejdet mellem DFDS og Norlys blev indledt i november, hvor Norlys etablerede den første hurtiglader på DFDS’ adresse ved Onsild i Hobro.

Norlys har desuden erhvervet arealer, der afspejler DFDS’ behov for opladning i deres rutenetværk. Det gælder blandt andet ved Herning og Aalborg.

Det nøjagtige antal ladestationer der skal etableres er ikke fastlagt endnu, oplyser Norlys, men der bliver forventeligt tale om mindst 10 ladestationer fordelt over hele Danmark inden udgangen af 2025.

I dag har DFDS 15 elektriske lastbiler på vejene i Danmark. Ved udgangen af 2024 forventer DFDS at have 125 elektriske lastbiler – heraf 25 i Danmark. For DFDS betyder samarbejdet, at virksomheden får adgang til ladeinfrastruktur og dermed kan tilbyde logistikløsninger med lav-emission til kunder i Danmark.

– “Vores elektriske lastbiler spiller en nøglerolle i vores ambitioner om at reducere vores CO2-udledning fra vejtransport. Men vi er afhængige af, at ladeinfrastrukturen kommer på plads,” udtaler Anders Christensen, VP-Nordic i DFDS logistikdivision.

Han oplyser, at DFDS vil fremme en mere lav-emissions transportsektor, og at der arbejdes tæt sammen med kunder og leverandører i denne omstilling.

Hvis du er ny på elbiler eller bare nysgerrig så skal du se vores video her.

Mere til historien

Mens kun én procent af lastbiler på danske plader kører på el, så er der anderledes gang i danskernes trang til, at sætte sig bag rattet på de eldrevne personbiler. Læs mere om det her

Nu kan du få Tesla Model Y med 7 sæder 

Tesla er nu klar med en 7-sæders variant af Model Y. 

(mere…)
Årets bil i Danmark bliver en elbil

FDM gør klar til årets kåring af ”Årets Bil i Danmark 2025”. Finalefeltet er fundet og nu skal afstemningen i gang.

(mere…)
Besparelser netop nu på Volvo EX30

Overvejer du en Volvo EX30? Så er der netop nu penge at spare, da de sælger ud af lagerbilerne.

(mere…)
Tesla klar med ny Model 3 og nye priser

Du kan nu få en Tesla Model 3 med endnu længere rækkevidde end tidligere. Priserne starter atter under 300.000 kroner.

(mere…)
Tesla Model 3 på vej med over 700 km rækkevidde

Tesla har afsløret, at de er på vej med en Long Range-model med baghjulstræk af den populære Model 3. 

(mere…)
SMS-syn af biler stoppes!

Der har været snyd med "SMS-syn" af biler, hvilket ny app skal forsøge at bekæmpe.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram