Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

Nokia 3210 er klar i en ny og genudgivet version (Foto: Nokia)
Nokia 3210 er klar i en ny og genudgivet version (Foto: Nokia)

Det forlyder, at flere og flere unge går tilbage til feature-phones – eller dumbphones, som de også kaldes. Personligt må jeg sige, at jeg endnu ikke har mødt en, der har gjort det.

Men HMD fortæller, at de så en fordobling i salget af genudgivelsen af klaptelefonen Nokia 2660. De faktuelle salgstal kender vi dog ikke.

Skal man gøre det, så er HMD klar med et nyt bud – nemlig en ny version af Nokia 3210.

Lanceringen sker i forbindelse med, at det faktisk er 25 år siden, at Nokia lancerede den ikoniske Nokia 3210, som var den første mobiltelefon med indbygget antenne.

-”Den originale Nokia 3210 har en helt særlig plads i mange forbrugeres hjerter, da den er en af de til alle tider bedst sælgende mobiltelefoner. Det er det perfekte produkt at genskabe i en moderne kontekst på grund af dens stærke arv og ikoniske design,” lyder det fra Ben Wood, der er stifteren af Mobile Phone Museum.

Den oprindelige Nokia 3210 er solgt i mere end 160 millioner eksemplarer. De salgstal er der dog ingen forventning om til den nye version.

-“Nokia 3210 er et kulturelt ikon, og nu er den tilbage som en kulmination på den globale dumbphone trend, hvor forbrugerne forsøger at nedbringe deres skærmtid med en digital detox. Nokia 3210 er simpel ind til benet, så forbrugeren kan være til stede i nuet. Så glem dumbphones, det her er 2024’s ”fun phone”,” siger CMO hos HMD, Lars Silberbauer om udgivelsen i en pressemeddelelse.

LÆS MERE: Nokia-mobil får flot anerkendelse

Træt af konstante forstyrrelser?

Er du træt af utallige notifikationer og at være online konstant, så kan en telefon, som Nokia 3210 (2024-udgaven) være noget for dig. Her får du ingen internet eller notifikationer.

Du får derimod en telefon, som kan ringe og sende SMS, samt har et 2 megapixels kamera og lommelygte. Derudover kan du også glæde dig over nostalgien ved, at spillet Snake stadigvæk er en del af Nokia 3210. Ligesom du kan glæde dig over, at den holder strøm længe.

Nokia 3210 kommer i farverne Scuba Blue, Y2K Gold og Grunge Black.

Prisen for Nokia 3210 er 699 kroner uden abonnement og den kommer i salg hos udvalgte forhandlere.

Mere til historien

I april måned fremviste HMD deres første kollektion af smartphones i eget navn. Du kan læse mere om modellerne her.

Der er fokus på tryghed på ny smartphone

En ny smartphone er klar fra Xplora og HMD, hvor fokus er på tryghed og sunde digitale vaner. 

(mere…)
HMD – featurephones og headset

HMD præsenterede også nye featurephones og et nyt headset. Du kan læse mere om produkterne her. 

(mere…)
Ny type telefon skal give tryghed til både børn og forældre

Et samarbejde om produkter til børn har resulteret i en smartphone med omfattende forældrekontrol.

(mere…)
Mobiltelefonerne til Barcelona-fans

Et samarbejde er klar og byder på to nye mobiltelefoner, som er yderst interessante for Barcelona-fans.

(mere…)
Hemmelige Nokia-designs er nu tilgængelige

Nokia har givet adgang til arkiverne, så du kan få historien om Nokias mobiltelefoner før og efter lanceringen af iPhone.

(mere…)
Op til 500.000 kroner for denne gamle mobiltelefon

Er det rigtigt, at samlere vil betale op til 500.000 danske kroner for en brugt telefon?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram