Betjeningen af iPhone bliver lettere for ældre og brugere med funktionsnedsættelse

Doros kernebrugere – generelt brugere med funktionsnedsættelse – er i målgruppen for Apples nye redesignede apps og brugerflade.

accessibility tilgængelighed iPhone
Dette er det første billede, at Apple har offenliggjort af den kommende forenklede brugerflade (Foto: Apple)

Brugere med funktionsnedsættelse, samt ældre eller andre, som ikke besidder stor teknisk kunnen, kan have svært ved at betjene en iPhone – eller andre typer smartphones. Det bliver ændret senere i år.

Apple vil gå direkte efter denne kundegruppe, og kan samtidigt spænde ben for producenter som svenske Doro, der netop er kendte for at servicere disse brugere.

På iPhone bliver det muligt at aktivere et helt nyt brugerinterface på iPhone og iPad, hvor den sædvanlige hjemmeskærm forvandles til store og tydelige ikoner fremfor små firkantede tætsiddende genveje.

Apple skriver, at opkald, beskeder, kamera, billeder og musik er tilpasset, så ikonerne har højere kontrast, der gør dem lettere at afkode. Desuden er de nævnte apps destilleret så de kun indeholder de essentielle funktioner, hvilket skaber større overblik og lettere betjening.

Hvor gennemarbejdet er det?

Apple har kun offentliggjort nogle foreløbige skærmbilleder af designoverflader. Derfor ved vi ikke, hvordan de tilpassede funktioner tager sig ud, når de åbnes og anvendes.

Gennem tiden har andre producenter forsøgt sig med alternative brugerflade-layouts, men ofte ender man alligevel tilbage i de ”originale apps” eller i telefonens eget grundsystem. Der har været tale om overfladeændringer og ikke et komplet redesign.

Det bliver interessant, om Apple har redesignet beskeder, opkald, musik, billeder og kamera hele vejen igennem til at understøtte en lettere tilgang.

Herunder kan du se de skærmbilleder, som Apple har offentliggjort.

GUIDE: Hvad er en Doro-telefon?

Forenklet brugerflade kommer i år

Hvornår Apple frigiver den nye forenklede brugerflade er ikke offentliggjort. ”Senere i år”, lyder det fra Apple. Sandsynligheden taler for, at dette er en af hovedfunktionerne i iOS 17, som frigives i efteråret.

Der kommer flere ændringer på iPhone og iPad, der er målrettet ældre, handicappede og andre med funktionsnedsættelse.

Vi vil blandt andet set en tekst-til-tale funktion, hvor brugerne kan lære telefonen at ”tale” med deres egen stemme – relevant hvis en bruger er ved at miste stemmen eller har svært ved føre samtaler.

Med ”Live Speech” indtastes teksten på skærmen, hvorefter beskeden afspilles med en AI-skabt (kunstig intelligens) udgave af brugerens egen stemme. Det kan ske via højttaleren eller i et FaceTime-opkald.

Funktionen ”Personal Voice” indlærer stemmen ved at vise en række tekststykker, som brugeren skal indtale. Processen tager omkring 15 minutter.

LÆS OGSÅ: Her er Doros smartwatch og tablet

Se Doros 2023-telefon

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Personal Voice kommer til iPhone og iPad samt Mac med Apple-silicon chipset. I starten er funktionen kun tilgængelig på engelsk.

Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Endelig: Nu bliver Siri så klog som Apple lovede

Vi har ventet siden 2024, men nu er gennembruddet her snart. Den "nye" Siri kan ting, vi aldrig før har set på en iPhone – herunder en Google-integration.

(mere…)
iPad Pro M5 test – Er den pengene værd?

(mere…)
iPhone Air 2 får måske vigtige Pro-funktioner

RYGTE: Apples næste ultra-tynde iPhone kan få nogle af funktioner, som forgængeren manglede. Her er de seneste rygter om iPhone Air 2.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
MacBook Pro 2026: Her er 3 store nyheder

RYGTE: Apple planlægger store ændringer til MacBook Pro i 2026. Læs om de tre store nyheder, der kan ændre din måde at bruge Mac på fundamentalt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram