Ny pant-app sløjfer den gamle ”papir-bon”
Dansk Retursystem er klar med en ny pant-app, som sørger for udbetaling af pant fra landets nye pantstationer.
Afleverer du din pant på en af de nye pantstationer rundt i landet, kan du fremadrettet nøjes med at medbringe din mobiltelefon og selvfølgelig de tomme flasker og dåser.
Dansk Retursystem er nemlig klar med appen ”Pant”, der gør det muligt, at udbetale pant-pengene digitalt til din konto. Ligesom den også giver overblik over dine transaktioner og du kan derfor se, hvor meget du reelt panter for. Historik og udbetalinger fremgår tydeligt over alt du har pantet.
Dovne danskere har mindst 12 mio. gamle værdifulde telefoner liggende
Pant-appen har i en periode været testet på pantstationen i Horsens med gode erfaringer. Dermed kommer turen nu til de øvrige nye pantstationer.
På de nye pantstatationer hælder man sine flasker og dåser direkte i maskinen.
-”Vi vil gerne gøre det nemt og smart at pante, og med Pant-app’en har vi lyttet til Danmarks pantere og forsøgt at opfylde behovet for at gøre pantoplevelsen mere tidssvarende og bekvem for alle, uanset hvilken korttype man har,” siger projektleder Jane Foged.
Panter du og benytter appen, så kan du nemt donere panten til velgørenhed og ellers tilføje kontonumre, så der overføres direkte til, hvis man panter for eksempelvis klassekassen, fodboldklubben eller en anden forening.
Når du har downloadet appen i App Store eller Google Play Store, så skal du verificere dig med NemID/MitID første gang du logger på. Efterfølgende vælger du selv den konto, som pengene skal sættes ind på, når du panter.
Mere til historien
Du kan se på Dansk Retursystem, hvor du finder en pantstation nær dig.