Google lancerer Chromecast med fjernbetjening i Danmark

Chromecast med Google TV og fjernbetjening sælges i Danmark, men også snart officielt fra Googles egen butik.

Chromecast med Google og fjernbetjeningTV
Chromecast med Google TV og fjernbetjening koster fra 529 kroner (Foto: Google)

Dette er ikke en “rigtig” nyhed, men nu får du den alligevel. Google sætter nu Chromecast med fjernbetjening og indbygget Google TV-smarttv-platform til salg på deres danske webshop.

De første lande fik Chromecast with Google TV den 15. oktober 2020. I Danmark sætter Google produktet til salg den 21. juni 2022 – over halvandet år efter den internationale lancering.

Tingene går hurtigt i teknologi-branchen. Så spørgsmålet er, om Chromecast med Google TV ikke teknisk set så småt er ved at være gammel-tech?

Prisen bliver 529 kroner, men du kan allerede nu forudbestille i Google Store – med gratis levering.

Ja men…. Du kan allerede købe den?

I lang tid har du haft mulighed for at købe Google Chromecast med Google TV i Danmark. En lang række butikker fra Harald Nyborg til Av-Cables har allerede produktet.

Du kan se de aktuelle dagspriser på Chromecast med Google TV her.

Forklaringen på den lidt underlige lancering fra Google er, at Google først betragter et produkt “lanceret på et marked”, når de selv står bag. Altså en officiel lancering. Først da vil Google garantere, at en enhed som Chromecast fungerer optimalt med lokale tjenester.

Det kom frem ved et pressemøde, som jeg har deltaget i.

LÆS OGSÅ: Så kom der reklamer på mit smart-tv

Om Chromecast med Google TV

  • Billede: Op til 4K HDR, 60 fps, Dolby Vision, HDR10, HDR10+
  • Lyd: Dolby Digital, Dolby Digital Plus, Dolby Atmos (pass-through)
  • Forbindelse: Wi-Fi 80211ac (2.4 GHz / 5 GHz), Bluetooth
  • Tilslutning: HDMI
  • Fjernbetjening: Medfølger
  • Platform: Android TV OS
  • System: Android 10

Hvad kan Chromecast med Google TV?

Chromecast med Google TV er en lille dongle til HDMI-porten i enhver tv-skærm.

I modsætning til tidligere Chromecast-versioner, så indeholder den nye – som navnet siger – smart-tv-platformen Google TV. Altså en komplet smart-tv-brugerflade, som det kendes fra skærme med Googles platform indbygget.

Fjernbetjeningen gør det muligt at navigere rundt i brugerfladen, hvorfra du kan åbne Netflix, TV 2 Play, DRTV, Disney+ og i bunkevis af andre tjenester.

Hvis dit nuværende smart-tv er lidt slapt i koderne, men ellers fint nok i billedkvaliteten, så er Chromecast med Google TV en perfekt og billig løsning. Et alternativ kunne også være en Apple TV-boks, men denne er en del dyrere.

LÆS OGSÅ: Apple på vej med billigere Apple TV

Der er to ”reklameknapper” på fjernbetjeningen; YouTube og Netflix. Google vil ikke kommentere på, hvad Netflix har givet for at være på fjernbetjeningen, men et faktum er, at knappen ikke kan ændres til andre tjenester.

Google TV platformen på Chromecast

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Salgspakken indeholder en strømforsyning (5 V, 1.5 A), der skal tilsluttes før Chromecast kan fungere.

Gemini til Google TV: Her er de nye funktioner

Google udruller snart store Gemini-opdateringer til Google TV, der gør det muligt at bruge AI til alt fra sportsresultater til direkte styring af TV-indstillinger.

(mere…)
Samsung cementerer fremtiden: 7 års opdateringer er den nye standard

Efter år med tavshed på tv-fronten har Samsung for alvor fundet melodien. Nu er 7 års opdateringer ikke længere kun forbeholdt din telefon – dit næste smart-tv og køleskab er også med på vognen.

(mere…)
Google Fotos på Samsung TV: Se dine minder på storskærmen

Samsung har sikret sig seks måneders eksklusivitet på en ny, direkte Google Fotos-integration. Læs her, hvornår funktionen lander på dit TV, og hvilke modeller der understøttes.

(mere…)
Chromecast er væk: Her er 3 billige (og måske bedste) alternativer i 2025

Google har erstattet den klassiske Chromecast med den dyre Google TV Streamer. Men du behøver ikke betale 900 kroner. Her er 3 billige streaming-sticks, der redder dit gamle TV for under det halve.

(mere…)
Google Cast kan være på vej til Android Auto

Snart kan du måske streame indhold direkte fra din telefon til bilens skærm via Google Cast. En ny Android Auto opdatering afslører både casting-funktioner og et visuelt redesign.

(mere…)
Google klar med Gemini 3 Flash: Giver lynhurtige AI-svar

Google har netop rullet Gemini 3 Flash ud til deres søgemaskine. Den nye model lover markant hurtigere svar og bedre forståelse af dine spørgsmål.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram