Xiaomi 12 test – lille telefon med store kræfter

TEST: Vil du have en telefon med flagskibskræfter, men er ikke villig til at betale flagskibspriser, så er Xiaomi 12 et kig værd.

Xiaomi 12 Front
Med Xiaomi 12 får du flagskibskræfter i et kompakt og lækkert design (Foto: MereMobil.dk)

Xiaomi 12 er lillebror til Xiaomi 12 Pro (anmeldelse) og må nøjes med en mindre skærm, dårligere kameraer, færre RAM og langsommere opladning. Det matches dog også på prisen, der ligger et par tusinde kroner under pro-modellen. Begge modeller er baseret på den samme processorplatform; topmodellen Snapdragon 8 (Gen 1) fra Qualcomm.

Det lyder som en trist start, men det er det ikke. Lad os komme i gang med Xiaomi 12 testen.

Bare så det er overstået får vi lige specifikationerne af vejen først. Her i Danmark får vi kun mulighed for at få fingrene i modellen med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. Prisen er 5.999 kroner, vejledende.

Specifikationer: Xiaomi 12

  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8 Gen1
  • Skærm: 6,28 tommer, AMOLED, 120 Hz, Gorilla Glass Victus
  • Opløsning: 1080 x 2400 pixels, 20:9 format, 1100 nits, HDR10+, Dolby Vision
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.5, 26 mm
  • Kamera 1: Hovedsensor – 50 megapixels, f/1.9, 26 mm
  • Kamera 2: Ultravidvinkel – 13 megapixels, f/2.4, 12 mm, 123 grader
  • Kamera 3: Macro – 5 megapixels, 50 mm, autofokus
  • RAM: 8 GB
  • Lagerplads: 256 GB
  • Tilslutninger og sensorer: Bluetooth 5.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6/6e, dual-band, NFC, Infrarød port, VoLTE, VoWiFi, GPS, A-GPS, Glonass, BDS, Galileo, USB-C, fingeraftrykssensor undrer skærmen
  • Batteri: 4500 mAh
  • Mål: 152,7 x 69,9 x 8,2 mm
  • Vægt: 179 gram
  • Opladning: 67 watt kabel – op til 50 watt trådløs opladning via Xiaomi egen standard
  • Styresystem: Android 12, MIUI13

Lækkert kompakt design

Da jeg første gang hev Xiaomi 12 ud af kassen, var jeg meget imponeret over byggekvaliteten og ergonomien. Størrelsen spiller selvfølgelig også en rolle. Enheden føles bare lækker og robust i hånden og måden skærmen og bagsiden runder om siderne på telefonen og møder rammen uden nogle fremspring eller kanter, føles helt rigtigt.

Skærmen er beskyttet af Gorilla Glass Victus, mens bagsiden er Gorilla Glass 5. Sidstnævnte har en matteret overflade, der får den til at føles lidt plastik agtig. Det er dog ikke en dårlig ting, da det gør telefonen mindre glat, hvis man som mig, vælger ikke at bruge det medfølgende cover.

Power- og volumeknapperne på højre side sidder helt rigtigt og er lette at nå med tommelfingeren. Det samme kan man ikke sige om fingeraftrykssensoren, der sidder så langt nede på skærmen at det sommetider kræver nogen seriøse strækøvelser at ramme den rigtigt.

Bloatware i massevis

Xiaomi 12 Front
MIUI13 er desværre sovset ind i bloatware, men det kan hurtigt fjernes (Foto: MereMobil.dk)

Brugerfladen på Xiaomi 12 er MIUI 13, der er baseret på Android 12. Brugerfladen ligner den vi kender fra Huaweis telefoner. Hos Xiaomi er der bare adgang til alle Googles apps og services.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg foretrækker den rene Android oplevelse, men man vænner sig hurtigt til Xiaomis måde at gøre tingene på og brugerfladen fungerer upåklageligt og ser ganske pæn ud.

Desværre har kineserne sovset deres MIUI ind i træls bloatware og jeg kan kun anbefale en hurtig oprydning inden telefonen tages i brug. Den hurtigste metode er gennem appen ”Sikkerhed”, hvor man kan vælge de apps man vil af med og slette dem med et enkelt tryk.

Lille og vågen

Xiaomi 12 er lillebror til promodellen, men der er af den grund ikke sparet på kræfterne. Den har samme Qualcomm Snapdragon 8 (Gen 1) chipset som den større model. Den må nøjes med 8 GB RAM mod de 12 GB på Xiaomi 12 Pro.

Det er dog ikke noget der mærkes i hverdagen, hvor den bare flyver afsted med rigeligt overskud, uanset hvad jeg har smidt efter den.

Herunder kan du se benchmarkmålingerne af de seneste telefoner, som vi har testet.

 Antutu3D MarkGB 1/2-coreGB OpenCL
Motorola Edge 30 Pro946.8378.3871.189/3.6196.237
Xiaomi 12 Pro940.6639.5881.133/3.4516.045
Xiaomi 12936.1719.3441.206/3.4085.856
Samsung Galaxy S22 Ultra858.6827.885842/3.6219.143
OnePlus 10 Pro764.4219.468977/3.0666.008

Masser af farver i 120 Hz

Selvom Xiaomi 12 ikke flagskibsmodellen, er der bestemt ikke sparet på skærmen. Du får en 6,28 tommer stor OLED-skærm med variabel opdateringshastighed, der understøtter både HDR10+ og Dolby Vision.

Udover at specifikationerne lyder mægtig gode, så giver de også en utrolig god oplevelse, når man bruger skærmen. Jeg har flere gange end normalt taget mig selv i at sidde og se serier på telefonen, i stedet for at skifte til den store skærm i stuen.

En af tingene der er med til at gøre skærmoplevelsen ekstra god er Xiaomi 12s 360 graders lyssensor. Den reagerer hurtigt og sørger for at lysniveauet på skærmen er passende, uanset hvor lyset i dine omgivelser kommer fra.

Til at akkompagnere oplevelsen på skærmen får vi også stereolyd i form af to højtalere; en i toppen og en i bunden. De er “indstillet” med Harman Kardon-teknologi og understøtter Dolby Atmos. De giver alt i alt en god lyd, om end bassen kan lyde lidt flad.

Triplekamerasystem, men ingen zoom

Xiaomi 12 kamera
Bagsiden huser hele tre kameraer. Desværre byder ingen af dem på optisk zoom (Foto: MereMobil.dk)

På bagsiden af Xiaomi 12 finder vi et nydeligt designet kameramodul med tre sensorer; vidvinkel, ultravidvinkel og makro. Jeg havde gerne set makrosensoren udskiftet med noget zoom.

Det sagt, gør makrosensoren det rigtigt godt og kan være sjov at lege med. Det bliver desværre, for mit vedkommende, bare hurtigt en gimmick man glemmer er der.

De to resterende linser er langt mere brugbare og producerer rigtigt flotte billeder med flotte farver og god kontrast. Det er yderst sjældent billederne skuffer og det er meget hurtigt blevet et kamera jeg foretrækker, når der skal tages billeder med en telefon.

På videosiden er der heller ikke noget at klage over. Der kan optages i op til 8K med 24 fps. Men jeg foretrækker 4K med 60 fps, der sammen med en umanerlig god stabilisering, giver noget af det mest flydende jeg video jeg endnu har set fra en telefon. Det er i øvrigt en samme oplevelse, som vi også havde på Xiaomi 12 Pro.

Billeder taget med Xiaomi 12

Fornuftig batteritid og lynhurtig opladning

Lad mig starte med at sige, at jeg skiftede fra Motorola Moto G71 (læs anmeldelsen) til denne Xiaomi 12. Og hvor G71 havde en lidt sløj processor men forkælede mig hele to dages batteritid, lever jeg nu det vilde liv med en hidsig processor og 120 Hz skærmopdatering. Og det koster på batterikontoen.

Det er dog ikke værre end at jeg, med det 4500 mAh store batteri, fint klarer mig igennem en hel dag med omkring 20 procent tilbage ved sengetid. Og jeg går ikke af vejen for både at spille spil, bruge GPS og tage masser af billeder i løbet af dagen.

Og når det bliver tid til at smide telefonen i laderen, går det rigtigt stærkt. Den medfølgende 67 watt oplader, klarer en opladning fra 0 til 100 procent på under 40 minutter.

Telefonen kan også oplades trådløst, ligesom den også via reverse charging kan oplade andre enheder der understøtter trådløs opladning.

SÅDAN BLIVER XIAOMI 12 OPDATERET: Xiaomi oplyser, at Xiaomi 12 vil blive opdateret i tre år på systemsoftwaren, der fra salgspakken er Android 12. Sikkerhedslaget opdateres i fire år.

Se anmeldelsen af Xiaomi 12

Konklusion: En kompakt topmodel

Det kan godt være at Xiaomi 12 Pro er flagskibet, men jeg vil vove den påstand at Xiaomi 12 absolut også er med i toppen.

Der er tale om en komplet pakke, med det bedste chipset Qualcomm har at byde på, RAM nok til at du ikke kommer til at mangle, lækker skærm og god lyd samt kameraer der ikke skuffer. Det hele er pakket ind i et flot design der er kompakt og let at bruge med en hånd.

Skal jeg sætte fingeren på noget, bliver det prisen. Du kan for de samme penge finde en Motorola Edge 30 Pro, der har både mere RAM, større skærm og batteri. Men så er den også væsentlig større.  

Er du derimod som mig stor tilhænger af kompakte topmodeller, er det her en telefon du skal tage et nærmere kig på.

Karakteren ender på 5,5 ud af 6 stjerner.

Se også vores test af Xiaomi 12 Pro herunder.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Kompakt og let at håndtere
  • Hurtig opladning med den medfølgende 67 watt oplader
  • Trådløs opladning
  • God batteritid
  • Topmodel-chipset og ydelse
  • Kameraet tager gode billeder i næsten alle situationer
  • Fingeraftrykssensoren er hurtig og præcis
  • God lyd
  • God skærm
  • God brugerflade

Lidt at tænke over

  • Får du mere for pengene med Motorola?
  • Alt for meget bloatware
  • Ikke ren Android
  • Ingen telefoto-linse
  • Ingen IP certificering

Se testen af Xiaomi 12 Pro

Mere til historien

Er du mere til iOS end Android kan du for næsten de samme penge få en endnu mere kompakt telefon med iPhone 13 Mini. Læs anmeldelsen her.

Xiaomi 12
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Spar over 1.000 kr. på en rigtig god robotstøvsuger med gulvvask

PRISOVERBLIK: Xiaomi holder stort Black Friday-sale. En fed rengøringsrobot er nede i 2.699 kr., men også mobiler og løbehjul er nedsat markant.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram