Ny app giver gavekort i bytte for mindre skærmtid
En ny app vil forsøge, at motivere danskerne til mindre skærmtid. Det skal ske gennem gavekort og konkurrencer.
En ny dansk app har set dagens lys og lidt overraskende, så har den til formål at forsøge at hjælpe dig med at lægge mobilen fra dig.
Appen hedder ”Breakpoints4U” og skal forsøge, at motivere brugerne til at minimere skærmtiden. Det sker via konkurrencer og gavekort.
Var træt af skærmtid
Nick Brincker, der er stifter af Breakpoints4U, har udviklet appen, da han var træt af at bruge for lang tid på telefonen. Vi kan formentlig alle nikke genkendende til, at sociale medier m.m. fylder for meget i hverdagen. Appen er derfor tænkt, som et værktøj til at mindske skærmtiden.
GUIDE: For meget iPad? Så let begrænser du børnenes skærmtid
I appen sætter du ”pauser” ind på f.eks. en halv time. Når du har gennemført denne pause uden problemer, så vibrerer telefonen og du får point i belønning. Disse point kan konverteres til gavekort og give adgang til konkurrencer om forskellige gavekort.
Appen kan bruges af dig alene, men det er også muligt, at oprette grupper, som gør det muligt for venner og familie at benytte appen samtidig. Så kan I også holde pauser sammen og udnytte tiden til nærvær.
Ikke et opgør med mobilen
Det kan virke underligt, at en app skal hjælpe med mindre skærmtid. Det er heller ikke fordi, at stifter Nick Brincker mener, at man slet ikke skal benytte telefonen. Appen er som sagt blot et værktøj.
LÆG OGSÅ: Hjælper skærmtids-apps overhovedet?
-”Den digitale udvikling er overordnet set en stor gave, der giver utallige fordele. Derfor er Breakpoints4U heller ikke et opgør med hverken udviklingen eller mobilen. Appen er et værktøj, der kan være med til at skabe et mere balanceret skærmforbrug, hvor der også er plads til pauser med ro og nærvær,” siger Nick Brincker.
For at benytte appen kræver det, at man har et medlemskab og der udbydes to forskellige. Det ene er gratis og hedder Freemium, mens det andet hedder Premium og er gratis de første to måneder, derefter koster det 69 kroner om måneden.
Mere til historien
Producenterne er forlængst begyndt, at indbygge “skærmtid” i deres produkter.