Huawei røg fra toppen til bunden på få år
Straffet. Ja, det var hvad Huawei blev, da amerikanerne indførte de mange forbud i handelskrigen, som for alvor tog livet af Huawei.
Historien om Huawei var egentlig et eventyr, men da de nåede toppen, så gik det stærkt ned ad bakke.
Grunden til det pludselige stop på deres succes skal findes ved, at de amerikanske myndigheder for snart tre år siden føjede Huawei til listen over selskaber, som amerikanske virksomheder ikke må handle med.
Det betød kort og godt farvel til de chipset, som de ønskede og endnu værre blev det et ikke muligt, at benytte Android med Googles tjenester.
Google tvinges til at droppe Huawei – få overblikket her
Dette forbud står fortsat ved magt og har altså gjort Huaweis telefoner ubrugelige på markeder som blandt andet det danske.
Huawei P40 Pro var den første topmodel, hvor vi i Danmark oplevede det meget lukkede ”Android”, hvor adgangen til Googles tjenester var spærret. Det betyder blandt andet, at man ikke kan benytte Gmail, Google Maps, Google Play Store m.m.
ANMELDELSE: Huawei P40 Pro – bedst og dårligst på samme tid
Lige inden handelskrisen startede mellem USA og Kina, der medførte forbuddet, var Huawei en af verdens største og bedst sælgende smartphone-producenter. I 2019 er de noteret for at have solgt lige over 240 millioner smartphones, hvilket kun blev overgået af Samsung.
I 2021 var de noteret for 35 millioner solgte smartphones og tre procents markedsandel, ifølge tal fra analysefirmaet Omdia.
Huawei har forsøgt sig med deres eget styresystem, HarmonyOS, der indtil videre ikke har vundet indpas hos mobilbrugere. Men meldingen så sent som i august 2021 var, at de vil tilbage til toppen.
Mere til historien
Tror du, at Huawei forsvinder helt fra smartphone-markedet? Skriv gerne din kommentar i kommentarfeltet længere nede.