Motorola Moto G200 test | god telefon med begrænsninger

TEST: Du får rigtigt meget telefon for pengene og hardwaren er moderne. Moto G200 kan du trygt købe – men læs først, hvad du ikke må forvente af telefonen.

Motorola Moto G200 test
Motorola Moto G200 har 8 GB og fås med enten 128 eller 256 GB lagerplads (Foto: MereMobil.dk)

Dette er nok den skarpeste 5G-telefon til prisen. Med topmodelprocessoren Snapdragon 888+ fra Qualcomm, 8 GB RAM samt en stor kamerasensor, får du nærmest den komplette pakke. Inklusiv 5G-mulighed og Wi-Fi 6.

Prisen er lige så fantastisk som specifikationerne: mellem 3.500 og 3.800 kroner.

Dette kunne været fortællingen om en topmodel til mellempris, men Motorola Moto G200 er nu stadig en mellemklassetelefon – og der er et bedre bud på hylden.

Velkommen til min anmeldelse af Motorola Moto G200.

Specifikationer: Motorola Moto G200

  • Styresystem: Android 11
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 888+, 5G
  • Skærm: 6,8 tommer, LCD, 2360 x 1080 pixels, opdateringshastighed op til 144 Hz, 395 ppi
  • Hukommelsesvarianter: 8 GB RAM / 128 el. 256 GB intern hukommelse.
  • 5G: Ja
  • Kamera 1: 108 megapixels f/1.9, standardlinse
  • Kamera 2: 8 megapixels, f/2.2, 119 gr, ultra vidvinkel
  • Kamera 3: 2 megpixels, f/2.4, dybdesensor
  • Frontkamera: 16 megapixels, f/2.2
  • Sensorer: Fingeraftrykslæser på siden, accelerometer, gyro, proximity, kompass
  • Batteri: 5.000 mAh, 33 watt kablet opladning (medfølger)
  • Trådløs opladning: Nej
  • IP-certificering: Nej
  • Fysiske mål: 168.1, 75.5 x 8.9 mm.
  • Vægt: 202 gram
  • Andet: Bluetooth 5.2, USB-C (3.2 Gen 1), NFC og Wi-Fi 6e

Hvor er hullerne i osten?

G200 tilhører, som navnet afslører, G-serien; mellemklasseserien fra Motorola, der gang på gang har taget anmeldere og købere med storm.

Selvom ydelsen fuldt ud matcher, hvad vi har set på Samsung Galaxy S21 FE, der er betydeligt dyrere, er der skåret hjørner, for at holde prisen nede. Vi kommer ikke uden om, at Samsung-telefonen er mere lækkert designet. Dette er selvfølgelig en individuel smagssag.

Det største kompromis er skærmen. Motorola har valgt, hvad jeg opfatter som en billig LCD-skærm. Det ses ved, at betragtningsvinklen ikke er i top og at skærmen generelt gør sig bedst, når den ses lige forfra. Der er langt op til OLED-skærmteknologien.

Du må også leve med en fysisk fingeraftrykssensor på siden og ikke en af de smarte typer, der er indbygget i skærmen.

Designet er samtidigt kluntet, men bagsiden nok er det mest vellykkede vi hidtil har set på en G-serie telefon. Vægten er lige over 200 gram.

Totalt fyldende spilgrafik

Motorola Moto G200
Motorola Moto G200 har LCD-skærm, hvilket er med til at trække brugeroplevelsen ned (Foto: MereMobil.dk)

Jeg er imponeret over, at man nu kan få 144 Hz skærmteknologi til så lav en pris. 144 opdateringer per sekund, giver en super flydende grafik, på de apps der understøtter det.

Jeg har prøvet forskellige spil med 144 Hz understøttelse og det er en lækker oplevelse. Strømforbruget ved 144 er højere end ved 60 Hz, men så sætter du bare opløsningen til ”automatisk”, hvorefter telefonen tilpasser opdateringen efter situationen.

Desværre har jeg også oplevet, at nogle hjemmesider indlæser/renderer lidt langsommere ved 144 Hz, hvilket er lidt træls, men ikke diskvalificerede. Uanset hvad er det imponerede, at finde 144 Hz i denne priskategori.

Scorer bedre end Samsung

Samsung Galaxy S12 FE er baseret på Qualcomm Snapdragon 888 – uden ”+” og det ses på ydelsen. Motorola er overlegen i alle målinger, som jeg har lavet.

Du får således en telefon, der æder alle opgaver, du giver den uden at protestere.

Konkret betyder det, at du får en telefon med rigtigt meget ydelse, som gør hardwaren langtidsholdbar. Som du kan læse senere, er det dog ikke Motorolas planer, at G200 skal holde i specielt lang tid.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy S21 FE er telefonen du skal vente med at købe

 Antutu3D MarkGB 1/2 coreGB OpenCL
Moto G200774.8025.5781.049 / 3.0314.744
Galaxy S21 FE512.7534.766758/2.5343.799

Lækker lyd

Qualcomm-processoren åbner for Qualcomm aptX-codec. I korte træk er det en funktion, som digitalt forsøger at genskabe nogle af de informationer, der går tabt i Bluetooth-forbindelsen.

Har du et headset med Qualcomm aptX og bruger det sammen med Motorola Moto G200, får du en detaljerig og lækker lyd. Anvender du tilmeld en musiktjeneste med musik i høj opløsning, er glæden endnu større.

Jeg har lyttet til musik med Jabra Elite 4 Active på Moto G200 samt iPhone 13 Pro Max, der ikke understøtter aptX. Og du behøver ikke anstrenge dig, for at høre forskel. Qualcomm aptX på Motorolaen lyder bare bedre. Meget bedre!

Lidt modløse billeder

Billederne du tager med Moto G200, bliver ikke dårlige, men udtrykket er på nogle punkter lidt modløst. Nogle vil synes det er fedt, at der ikke gives mere gas på optimeringen, så billedet er mere virkelighedstro.

Jeg kunne godt bruge lidt mere af det hele – lys, kontrast og farver. Desuden er der stor risiko for sløringer, hvis motivet ikke står nogenlunde stille, når du fotograferer om aftenen.

Når det er sagt, så er kameraet hurtig til at starte op og få billedet sikkert i kassen. I forhold til prisen er det godkendt, men du skal ikke forvente mirakler.

Billeder taget med Motorola Moto G200

Det største problem er opdateringerne

Motorola Moto G200 er ikke særlig bæredygtig, der ellers er tidens trend. Telefonen er født med Android 11 og Motorola lover én Android-opdatering. Efter Android 12-opdateringen er det altså umiddelbart slut.

Sikkerhedsplatformen holdes opdateret hver anden måned i tre år.

Det synes jeg er for sløvt, da hardwaren er dimensioneret til langt længere holdbarhed. Desuden går trenden i branchen mod længere opdateringsperioder. Selv OnePlus er begyndt at gå den vej.

Nu kunne man argumentere for, at til prisen skal man ikke forvente mere. Den holder bare ikke.

Samsung lover på deres mellemklasse-serie, kendt som A-serien, tre opdateringer af platformen og sikkerhedsopdateringer i fire år. Det gælder også for en telefon, som Samsung Galaxy A52s til under 3.000 kroner.

SÅDAN BLIVER MOTOROLA MOTO G200 OPDATERET: Denne telefon får én stor Android-opdatering og vil således være med ind til Android 12. Sikkerhedsopdateringer udsendes hver anden måned i tre år.

Konklusion: Vær opmærksom inden du køber

Motorola Moto G200
Motorola Moto G200 har den flotteste bagside hidtil på en G-serie telefon (Foto: MereMobil.dk)

Efter du har læst min anmeldelse, kender du nogle af de sider, du skal være opmærksom på ved Motorola Moto G200, men også de positive sider.

Moto G200 er en fin telefon, som du roligt kan købe, hvis du kan leve med kritikpunkterne. Den har moderne hardware, masser af ydelse, tager fine billeder og kan tilmed både udnytte 5G og Wi-Fi 6.

Det store batteri på 5.000 mAh gør, at du ikke behøver oplade hver dag. Selvom der ligger en kraftig oplader i salgspakken, så savner jeg stadig trådløs opladning.

Til prisen får du en god telefon, men jeg står ikke med armene oppe, da jeg synes skærmkvaliteten og udtrykket trækker ned. Desuden er jeg virkelig forundret over, at Motorolas Android-support i forhold til platformen stopper så snart Android 12 lander.

Dertil kommer, at Motorola Edge 20 kan købes til lige over 3.000 kroner uden abonnement. Det er samlet set en bedre telefon. Læs anmeldelsen her.

4 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Motorola Moto G200

Herunder kan du se dagspriserne på Motorola Moto G200.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Virkelig høj ydelse; kraftig processor
  • Lang batteritid
  • 33 watt oplader i salgspakken
  • Moderne hardware med 5G og Wi-Fi 6.
  • Op til 144 Hz opdateringshastighed på skærmen
  • God lyd ved musik, hvis du bruger aptX-understøttet headset

Lidt at tænke over

  • Opdateringer i alt for tid
  • LCD-skærmen virker gammeldags
  • Ingen trådløs opladning
  • Ikke 3.5 mm. jackstik
  • Burde du i stedet overveje Motorola Edge 20?

Mere til historien

Motorola har fortsat en nogenlunde ren og bloatwarefri tilgang til Android. De fleste ændringer er baggrunde og widgets. Derudover fremstår Android-platformen nogenlunde urørt.

Motorola Moto G200
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
iPhone 16 Pro er en vingeskudt telefon | Test

TEST: Med iPhone 16 Pro skyder Apple ved siden af. En kameraknap er ikke nok! Læs min test af iPhone 16 Pro.

(mere…)
Sådan er kameraet i Phone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max

KAMERATEST: Vi har set nærmere på kameraet i iPhone 16 Pro og 16 Pro Max. Se fotoeksemplerne her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram