Nyt Jabra-headset til kontor er ikke effektivt nok

TEST: På overfladen er det et glimrende headset fra Jabra til kontoret, men især støjreduktionen i Jabra Evolve2 75 er en dealbreaker for mig.

Jabra Evolve2 75 test
Jabra Evolve2 75 har en boomarm, der flytter mikrofonen tættere på munden (Foto: MereMobil.dk)

Jabra har netop afsløret Jabra Evolve2 75, der er et over-ear headset designet til brug på kontoret eller hjemmearbejdspladser.

I materialet fremhæver Jabra otte-mikrofon teknologi, der skulle give ”krystalklare opkald”.

Headsettet er ikke særlig tungt og mange vil finde det behageligt, at det sidder uden på ørene. Du har således ikke ørerne inde i headsettets ørekopper, hvorfor det heller ikke føles særlig klaustrofobisk.

Efter at have testet headsettet en uges tid, må jeg erkende, at det ikke bliver mit go-to-headset på kontoret. Støjreduktionen ved samtaler er simpelthen for ringe.

Reducerer ikke støjen nok

Lyden fejler ikke noget, når der er helt stille omkring dig, men der skal ikke opstå meget støj, inden det bliver irriterede for den, at du taler med.

En radio der spiller, kollegaer som taler, tastaturklik og anden støj slipper igennem. Ikke i en grad så det overdøver samtalen, men stadig mere end jeg forventede, da jeg hørte om headsettet og de mange mikrofoner.

Jabra Evolve2 75 har en lille kort boomarm, som bringer mikrofonen tættere på munden, hvilket uden tvivl er en fordel i forhold til at overdøve støjen fra omgivelserne.

Boomarmen aktiverer mute, når den klappes op. Det er ret intuitivt.

Lav din egen støjfrie boble

Jabra har gjort en del ud af støjreduktionen (Active Noise Cancellation, ANC) for dig, som bærer headsettet.

ANC kan nemlig fjerne meget af den støj, du har omkring dig, så du næsten får din egen støjfrie boble på kontoret. Du kan justere niveauet af ANC via Jabras app til Android og iPhone.

Det er vigtigt at understrege, at ANC ingen indflydelse har på den støj, som personen du taler med i telefonen oplever.

Duel mod Polys trådløse kontor-headset

Et alternativ til Jabra Evolve2 75, eller Evolve2 85, er fra konkurrenten Poly, der tidligere hed Plantronics.

Jeg har brugt Poly Voyager 8200 UC i en periode og her er støjreduktionen ved samtaler signifikant bedre end på Jabras to tilsvarende bud.

Lyden fra din stemme er tydeligere og mere ”crisp”, når du bruger Poly Voyager 8200 UC, men vigtigst af alt er, at Poly Voyager 8200 effektivt eliminerer støjen fra radioen på kontoret, talen fra mennesker i nærheden eller børn, der larmer.

Ulempen ved Polys headset er, at det vejer mere og at dine ører bures inde i ørekopperne, hvilket ikke alle bryder sig om.

Lyt til denne podcastepisode hvor du kan høre kvaliteten fra begge headsets eller i afspilleren herunder.

GUIDE: Sådan reducerer du støjen fra dine kollegaer på kontoret

Konklusion: Ikke godt nok til prisen

Jabra Evolve 2 75
Jabra Evolve2 75 klarer sig dårligere end konkurrenten Poly Voyager 8200 UC på særligt støjreduktion ved samtaler eller onlinemøder (Foto: MereMobil.dk)

Jabra Evolve2 75 koster 3.060 kroner mens Poly Voyager 8200 UC via Pricerunner kan findes ned til cirka 1.900 kroner. Begge priser er inklusive moms.

Jeg er ikke i tvivl. Handler det om værdi for pengene, den bedste lyd og den bedste støjreduktion ved samtaler, er det Poly, at du skal gå med.

Både Jabra og Poly har en udmeldt rækkevidde på op til 30 meter under optimale forhold.

Til systemadministratorer kan jeg oplyse, at begge headsets kan fjernopdateres.

Jabra Evolve2 75 får 3 ud af 6 stjerner.

Læs også min anmeldelse af Poly Voyager 8200 UC.

Hør testen af Jabra og Poly

https://open.spotify.com/episode/5T6QwK4JWiezZI5tmdsrJA?si=i3r7w1_0SX60vueVOEn_yQ&dl_branch=1

Mere til historien

Jabra er kendt verden over for at skabe ret fede in-ear headsets til musik, der kan konkurrere med Apples AirPods. Senest har Jabra introduceret Elite 3, der er et billigt musikheadset med fed lyd. Læs anmeldelsen af Elite 3 her.

Jabra Evolve2 75
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram