Tredje vaccinestik volder problemer i coronapas-appen

Har du fået vaccinestik nummer tre mod corona, kan du løbe ind i problemer med coronapas-appen, hvis du skal ud og rejse.

Coronapas app
Tredje stik får første stik til at forsvinde (Foto: MereMobil.dk)

De første danskere får netop nu tredje stik med coronavaccinen, hvilket har vist sig at give store problemer, hvis de har tænkt sig at rejse. Det betyder nemlig, at coronapas-appen ikke længere virker. 

Ekstra Bladet har skrevet om en læser, Martin, der har kontaktet dem, da hans konens coronapas ikke længere virker efter tredje stik. 

Martin og hans kone kan dermed ikke rejse frit på deres ferie gennem Europa, da konen ikke længere står som fuldt vaccineret i coronapas-appen. Første stik ”slettes” nemlig og hun er derfor først fuldt vaccineret om 14 dage. 

Det kræver derfor PCR-tests undervejs på ferien, hvilket både tager tid og flere steder også koster penge, da det langt fra er gratis i alle lande, som vi er vant til herhjemme.

Hoteller, restauranter m.m. kræver fortsat gyldigt coronapas eller PCR-test.

Sundhedsministeriet er opmærksomme på, at fejlen er der og Sundhedsdatastyrelsen arbejder på at rette fejlen.

-”Sundhedsdatastyrelsen er blevet opmærksom på, at borgere, der har modtaget tre COVID-19-vaccinationer, kan have udfordringer i rejsesituationer, idet registreringen af tredje stik i øjeblikket har den konsekvens, at første stik ikke længere vises i coronapasset, i vaccinationspas på sundhed.dk mv.,” lyder beskeden fra Sundhedsdatastyrelsen.

De oplyser også, at de arbejder på at rette fejlen, så alle relevante vaccinationer vises. Men det kan altså i skrivende stund give problemer til borgere, der netop nu rejser ud efter at have fået tredje stik.

-”Borgere, der skal på rejse til udlandet, og som oplever udfordringer med dokumentationen af vaccinationen efter tredje stik, har – indtil fejlen i passet er rettet – mulighed for at tage en PCR-test, som midlertidigt vil sikre et gyldigt EU-coronapas. Borgere, der i august har fået tilsendt et fysisk vaccinationsbevis med QR-kode som dokumentation for første og andet stik, kan fortsat bruge dette,” skriver Sundhedsdatastyrelsen.

Det er endnu uvist, hvornår fejlen er rettet i coronapas-appen.

Mere til historien

Der har generelt været problemer med coronapas-appen – og nogle af problemerne var der endda advaret om før den blev frigivet.

Disse apps er de mest populære i Danmark

Her er de 20 apps, som er de mest populære i Danmark netop nu. Se listen her. 

(mere…)
Du kan droppe Sundhedskortet i plastik

Snart kan du fravælge det fysiske gule Sundhedskort helt, og kun benytte appen.

(mere…)
Ny superwallet til legimitation og pas er på vej

En ny app til danskerne kan benyttes til forskellige ID-kort på tværs af EU.

(mere…)
Fisketegnet lige ved hånden: Ny app gør det nemt for lystfiskere

Er du lystfisker, så bliver det nu nemmere at have styr på fisketegnet.

(mere…)
Derfor skal du ikke have apps på dit smart-tv

GUIDE: Dit smart-tv er slet ikke så smart, som du tror. Her er 5 grunde til, at fravælge apps på selve tv-skærmen.

(mere…)
Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram