Apple iPhone 12 Mini – mine første indtryk

Apple sender iPhone 12 Mini og iPhone 12 Pro Max i butikkerne fredag den 13. november 2020. Jeg er nu klar med mine første indtryk af iPhone 12 Mini.

iPhone 12 Mini
iPhone 12 Mini er klar til test i denne “mint-grønne”-variant (Foto: MereMobil.dk)

Vi har modtaget vores testeksemplar af iPhone 12 Mini, der kommer i handlen fredag den 13. november 2020. Dette er samtidig med iPhone 12 Pro Max. Dermed fuldendes dette års iPhone 12-serie i butikkerne.

iPhone 12 Mini er den første ”mini”-iPhone fra Apple. Tidligere har Apple brugt “mini” i navngivningen af eksempelvis iPad Mini, Mac Mini og iPod Mini.

Apple iPhone 12 Mini er verdens mindste 5G-telefon

Personligt har jeg ventet i spænding på iPhone 12 Mini. Jeg synes det er et frisk pust, at Apple vælger at gå den vej og lave en telefon med mindre skærm. Tendensen har længe været større og større skærme.

Jeg tror personligt på mini-formatet. Skærmen er større end iPhone SE, som er en stor succes for Apple. Personligt tror jeg, at der findes en stor målgruppe, som gerne vil have en fysisk mindre telefon uden at gå for meget på kompromis med specifikationerne.

Apple iPhone 12 mini vs. Apple iPhone SE (2020) (Foto)
Apple iPhone 12 mini vs. Apple iPhone SE (2020). Fysisk er iPhone SE (2020) større, men skærmen er størst på iPhone 12 Mini (Foto: Apple)

Forelsket ved første blik, men bliver det kærlighed?

Da jeg så iPhone 12 Mini ved Apples præsentation i oktober, var jeg forelsket med det samme. Jeg tænkte straks, at det var den telefon jeg har efterspurgt i mange år. I hvert fald målt ud fra størrelsen.

Jeg har altid kun betjent min telefon med én hånd og smartphones er bare blevet større og større. I flere år efterlyste jeg derfor en mindre telefon. Flere Android-producenter har forsøgt sig med “mini”-formater af deres topmodeller, men her har hardwaren ofte været nedgraderet. Tættest på har Sony været med deres compact-modeller, som jeg altid har været glad for.

Derfor er jeg spændt på om forelskelsen i iPhone 12 Mini udvikler sig til kærlighed. Forelskelsen har været intakt i ventetiden, der er gået siden lanceringen og frem til i dag, da jeg pakkede den op. Jeg er stadig forskelet.

Men… holder den lille skærm ved dagligt brug eller har jeg vænnet mig så meget til, at se på en stor skærm, at det ikke holder i længden?

Mit testeksemplar er den grønne variant. Og den er fin, men bestemt ikke den farve jeg selv ville have valgt. Personligt havde jeg valgt den røde, blå – eller det sikre valg (sort). Men et sort cover gør det ud for det samme, da jeg gerne vil passe på den og så får jeg samtidig en anden farve end den grønne.

Der er helt sikkert andre, som vil elske den grønne. Personligt er den bare ikke “mig”. Det fede er så, at du kan vælge lige præcis den farve, som du ønsker. iPhone 12 Mini er tilgængelig i farverne: Sort, hvid, grøn, blå og ProductRED.

Du kan forudbestille både iPhone 12 Mini og iPhone 12 Pro Max nu. Priserne på iPhone 12 Mini starter ved 6.199 kroner uden abonnement for modellen med 64 GB intern hukommelse.

Det koster iPhone 12 og iPhone 12 Pro – få 12-seriens prisoverblik

…testen er i gang

Specifikationerne på iPhone 12 og iPhone 12 Mini er nærmest identiske. Så “motoren” burde ikke blive problemet. Men hvordan er den lille model i dagligdagen – og holder batteriet?

Jeg begiver mig ud i virkeligheden med telefonen i hånden de kommende dage. Jeg er spændt på, hvilke indtryk jeg ender med. Lige nu har jeg på nogle måder følelsen, som jeg havde i “gamle dage”, da Sony præsenterede Sony Xperia Mini. Her blev forelskelsen for alvor til kærlighed – men det er mange år og mange smartphones siden.

Måske tiden er vokset fra de små skærme og jeg har vænnet mig til, at alt det indhold jeg konsumerer sker på en større skærm?

Da Sony Xperia Mini hittede, så man trods alt ikke så meget indhold på skærmen som i dag. Der var det mest SMS’er osv. og det er uden sammenligning nemmest på en telefon, hvor du kan skrive med den ene hånd.

iPhone 12 Mini er fysisk mindre end iPhone SE (2020). Men bliver den for lille i 2020? Skriv hvad du tænker i kommentarfeltet herunder.

Apple iPhone 12 (Foto: Apple)
Apple iPhone 12-serien med iPhone 12 Pro Max, iPhone 12 Pro, iPhone 12 og iPhone 12 Mini (Foto: Apple)

BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

I den anden ende finder vi iPhone 12 Pro Max. Denne kan du også snart se frem til en anmeldelse af her på MereMobil.dk.

Slut med tynde telefoner? iPhone Air påvirker fremtiden

Både Samsung og Xiaomi stopper angiveligt udviklingen. Apples seneste model har bevist, at kunderne vil have noget helt andet end det ultra-tynde design.

(mere…)
Apple løser stort problem i 2026: iPhone Fold kommer uden synlig skærmfold

Slut med den irriterende rille i skærmen. Nye rygter afslører, at Apple bruger ny panelteknologi til at fjerne foldelinjen helt på den kommende iPhone Fold.

(mere…)
Sådan får du den gamle screenshot-visning tilbage på iPhone

GUIDE: Apple har ændret måden, din iPhone viser screenshots på. Er du træt af, at skærmbilleder nu fylder hele skærmen? Læs her hvordan du slår fuldskærms-funktionen fra og får den gamle screenshot-visning tilbage.

(mere…)
Gode nyheder til din iPhone: Næste store opdatering gør din iPhone hurtigere og mere stabil

Når Apple til sommer præsenterer den næste software, iOS 27, bliver det ikke med fokus på gøgl og nye knapper. Rygterne peger på en massiv oprydning, der skal gøre din telefon hurtigere.

(mere…)
Analytiker sår tvivl om kommende afgang hos Tim Cook

En velkendt Apple-analytiker sår tvivl om, at Tim Cook er på vej til at forlade posten som CEO.

(mere…)
Apple planlægger to årlige iPhone-lanceringer

Apple er angiveligt på vej med en markant ændring i sin lanceringsstrategi for iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
30 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram