Apple One – samler tjenesterne og giver rabat

Apple kommer med nye abonnementer, der samler Apples tjenester i pakker til rabatpris. Se priserne på Apple One og indholdet i pakkerne.

Apple One
Apple One samler alle dine Apple abonnementer i ét – du vælger om det skal være “Individuelt”, “Familie” eller “Premier”, hvis du bor i et af de lande, hvor dette er en mulighed. (Foto: Apple)

Rygterne har svirret om, at Apple ville lancere en ny abonnementstjeneste og disse holdt altså stik. Apple er klar med en ny måde at pakke abonnementerne på. Denne hedder Apple One.

Kort sagt samler Apple One de øvrige abonnementstjenester i én. Du vil kunne få glæde af Apple-tjenesterne på tværs af dine Apple-enheder.

Apple One er delt i tre forskellige pakker, som hedder ”Individuelt”, ”Familie” og ”Premier”. Forskellen på de forskellige pakker er, hvor mange og hvilke tjenester de indeholder samt prisen naturligvis.

Pakken ”Individuelt” og ”Familie” indeholder de samme tjenester, nemlig Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og Apple iCloud. Mens ”Premier” er for dem, som ønsker alle tjenesterne. Med Premier får man foruden Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og Apple iCloud også Apple Fitness+ og Apple News+.

Apple One Individuelt inkluderer 50 GB lagerplads i iCloud. Apple One Familie giver 200 GB lagerplads på iCloud.

Familie-pakken kan deles mellem op til seks familiemedlemmer. Apple One Premier har hele 2 TB iCloud-lagring og kan også deles med op til seks familiemedlemmer.

LÆS OGSÅ: Her er Apple Watch Series 6 og Watch SE

Apple One åbner i efteråret

Apple oplyser i en pressemeddelelse, at Apple One bliver tilgængeligt ”fra efteråret”. Dermed er den præcise dato endnu ikke offentliggjort.

Sikkert er det, at Apple One Individuelt kommer til at koste 135 kroner om måneden, mens Apple One Familie koster 185 kroner om måneden. Apple One Individuelt-abonnement giver en besparelse på omkring 40 kroner om måneden, mens Familie-abonnementet giver besparelser på omkring 60 kroner om måneden. Disse besparelser er baseret på, at alle abonnementerne tegnes enkeltvis.

Apple One Premier bliver ikke tilgængelig i Danmark. MereMobil.dk holder dig opdateret på, hvornår Apple One er tilgængelig for danskerne.

Apple One abonnementerne

  • Individuelt: / Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, 50 GB lagerplads i iCloud – 135 kroner / md.
  • Familie: Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, 200 GB lagerplads i iCloud, familiedeling er muligt – 185 kroner / md.
  • Premier: Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, Apple News+, Apple Fitness+, 2 TB lagerplads i iCloud, familiedeling er muligt – ikke tilgængelig i Danmark.

Mere til historien

Eftersom Apple News+ ikke er tilgængelig ret mange steder, så vil Apple One Premier kun blive tilgængelig i Australien, Canada, Storbritannien og USA. Har man alle tjenester vil man med Apple One Premier kunne spare 25 dollars om måneden fremfor at købe tjenesterne enkeltvis.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram